onetrackmind.dk
Blog om MTB, outdoor, oplevelser, træning, grej og rejser.
Huawei P20 Pro [test].
Efter godt 10 år som Apple fanboy, tog jeg efter sommerferien 2018 et KÆMPE valg. Eller rettere et fravalg. Jeg var blevet godt gammeldags træt af min iPhone X, som ellers indtil da, havde været den bedste jeg havde prøvet fra det store æbletræ. Første skud på stammen var en One Plus 6. Den var fed, og overbeviste mig om at jeg nok var på vej i den rigtige retning. Men der var også nogle ting som ikke helt spillede, og derfor valgte jeg at opgradere til Samsung Note 9, da denne kom ud. Den har jeg brugt siden, som min daglige makker, meget til arbejde, men også til det private, herunder billeder, blog’s og alt det andet som man nu bruger en smartphone til i dag.
For et par måneder siden fik jeg tilbudt at teste en Huawei P20 Pro, og fik den stillet til rådighed gratis, lige som jeg kunne overtage den til en favorabel pris, hvis jeg ønskede at købe den efter testperioden. Jeg havde kigget lidt til Huawei’s side før, og ville egentlig vente med at prøve den, til Mate 20 Pro blev lanceret, men da nu muligheden bød sig, var jeg da ikke sen til at sige ja.
De nye Huawei smartphones er egentlig ret fede. De har måske ikke helt Apple’s design, men til gengæld er de tæt pakket med fede ting, herunder Leica kamera, dobbelt SIM kort, lynhurtig processor, god dækning på netværk og understøttelse af alle nye standarder på wi-fi, LTE og andre nødvendigheder.
Størrelsen er rigtig fin. 6,1″ OLED skærm, er perfekt størrelse. 180 gram er tungt, men et godt kompromis i den formfaktor. Den ligger godt i hånden, og er nem at håndtere. Styresystemet er baseret på Android, med en overbygning med Huawei’s eget. Det virker fint, og kommer man direkte fra fx iPhone, er det ret nemt at finde rundt i, for skal vi ikke bare sige at det virker til at de har fået en smule inspiration fra den kant? Telefondelen virker som den skal. Jeg har brugt to SIM kort, et til arbejde og et privat, og det er altså bare en fed feature. Betyder at man reelt ikke behøver at vælge enten eller, men kan have begge med i samme kasse, og begge kan virke på en gang, eller man kan vælge hvilken der skal være primær, og om det ene nummer skal være deaktiveret ved fx ferie. Datamæssigt kan man også have fordel af to netværk, og dermed bruge det som er bedst (eller billigst…). Den er brugt med Garmin Fenix 3, Garmin Edge 820, Jabra Elite headset, VW bluetooth og hvad den ellers er udsat for.
Kameraet tager gode og skarpe billeder. Men det hjælper også godt til med kunstig intelligens, som fx har en vis “beauty effekt” på selfies (det kan jo også være nødvendigt, når man har 45x sommersol i ansigtet). Men det giver nogle gange nogle filtrerede billeder af virkeligheden, som jeg ikke altid synes om. Jeg vil hellere selv vælge hvordan det evt. skal filtreres hvis det endelig er, omend det faktisk altid vælger en positiv og farvekonstrastfuld udgave.
Jeg har brugt telefonen on/off i nogle uger. Ikke helt som primær enhed i mere end nogle dage ad gangen, da jeg nok er blevet afhængig af min Note 9, og der skal lidt mere end en P20 Pro til at vippe den ad pinden. Generelt er jeg blevet glad for Android verdenen. Jeg bruger mange af de samme app’s som fra iPhone, og bruger den til navigation med Android Auto som er integreret i min bil, og vises på den store skærm til navigation, Spotify m.m. Det spiller mindst lige så godt som Apple Carplay.
Kan jeg anbefale en Huawei P20 Pro. Ja, det kan jeg godt. Især hvis du er ude efter et godt kamera, som tager flotte billeder direkte ud af boksen, en super lækker skærm, gode muligheder for flere SIM kort, fin dækning på signal med både tale og data, og en formfaktor som de fleste kan leve med. Kommer du fra iPhone 8 eller derunder, synes jeg at denne smartphone er en opgradering, men du vil som jeg, savne iMessage og alle de andre vidunderlige ting i Apples univers, som de har fanget os ind i, igennem mange år. Kan du se dig ud af det, og fx bruger messenger fra Facebook mere, kan bruge Google Fotos og alle de andre mindst lige så fede features fra Google, så er det en ‘go’ herfra.
Prisen er fra ca. DKK 4.600,- og op.
Min test model bliver dog returneret igen, men jeg vil gerne ved lejlighed teste deres nye topmodel Mate 20 Pro – den tror jeg kunne være et reelt alternativ til Note’en.
Vi ses på sporet (det er mig som står derude med selfi stangen….!)
/Morten
Bemærk:
Jeg er forpligtet til at skrive at indlægget er sponsoreret, da jeg har haft mulighed for at købe telefonen til en reduceret pris. Dette har jeg ikke gjort, og jeg har derfor ikke fået andet, end stillet en enhed til rådighed, og det bøvl som der er med at sende den retur m.m.
Go with Pro? [Test af Five Ten Freerider Pro]
Jeg har som mine trofaste læsere ved, igennem de sidste år kørt med flats og Five Ten sko. Jeg startede med den normale Freerider sko, og den har jeg været glad for, og den har tjent mig godt i mere end to år. Kombinationen af flats og de rigtige sko, har gjort en verden til forskel for mig, i forhold til selvtillid og udvikling af den tekniske side af MTB.
På min tur i Spanien i uge 8, gik det op for mig, at det nok ville være en god idé at prøve en lidt stivere sål, da det var super hårdt for svangen på de lange nedkørsler med den lidt bløde standard version. Så kort efter hjemkomsten fra den tur, bestilte jeg Five Ten Freerider Pro hos Cool MTB.
Første indtryk var at skoen er noget stivere end min gamle model, og bekymringen var straks om den nu blev for stiv. For det er ikke kun sålen som er mere fast. Hele skoen er stivere, og der er en tåværn, som en ekstra beskyttelse af tæerne. Til gengæld er skoen lettere, og uden det dog er det primære, er det altid en god feature. Men mine bekymringer blev nu hurtigt manet til jorden. Pasformen er lidt mere tight, men skoen sidder rigtig godt på min fod. Jeg har også denne gang valgt en størrelse 44, som er et nummer større end mine Ecco sko, og et nummer mindre en mine løbesko. Skoen virker som god kvalitet, dvs syninger og samlinger er solide, sålen sidder hvor den skal og der er ikke sprækker eller andet, som indikerer at der er noget at sætte fingre på. Snørebåndene er lange nok, og af god kvalitet. Alt i alt et godt førstehåndsindtryk.
Jeg har brugt skoene som jeg plejer. De har været mit eneste par fra april til nu, og været på teknisk singletrack, men også på 130 km XC tur. Den stivere sål gør det godt for mig, især på de lange ture, men også når man står meget op, og har flex i fødderne og tunge hæle. Sålen er den klassiske Stealth sål, dog lidt hårdere gummi. Det spiller perfekt med mine Skywalker pedaler, og giver mindst lige så godt greb som de gamle. Den lidt stivere overdel og tå-værnet virker godt, jeg føler mig godt tilpas, også efter en hel dag i skoen.
Så min konklusion er at det har været et godt bytte. Den stive sko gør det godt for min svang, og jeg føler jeg har rigtig god kontakt med pedalerne. De er gode både når det går lige ud og når det er teknisk terræn. Prisen var DKK 999,- hvilket jeg synes er dyrt, men egentlig også rimeligt, når man ser på hvad high-end sko til sporten ellers koster. En klar anbefaling herfra.
Skoen er min 3. Five Ten, jeg har også vinterstøvlen EPS og den gamle Freerider – og er glad for alle 3.
Vi ses på sporet!
/Morten
PS. Denne test er IKKE sponsoret.
Sportsmassage
Jeg har brugt bunker af penge på at vedligeholde min cykel, og altid sørget for at den står skarpt og klar til kamp. Men i takt med at alderen trykker lidt hårdere, er det også gået op for mig, at motoren på cyklen skal have noget mere attention. Den gamle krop runder i år 45 somre, og jeg kan mærke de små skavanker begynder at banke på, lige som de små og store skader som man går og rager til sig, bliver sværere og sværere at komme af med. Jeg fandt jo for nylig ud af at yoga var en god måde at supplere træningen på, og den oplevelse følges nu op af for mig en ny verden, nemlig sportsmassage. Jeg er blevet masseret mange gange før. Om det hedder det ene eller andet, har jeg ikke gået så højt op i. Men når det er sagt, har jeg altid følt at jeg fik mest effekt ud af massage, når der blev gået lidt til stålet. Min gode klubkammerat Tina, har over det sidste års tid uddannet sig til sportsmassør, og derfor var det jo nærliggende at jeg skulle prøve sportsmassage hos hende, i hendes nyåbnede klinik Vejen Sportsmassage. Så jeg fik booket en tid, og mødte forventningsfuldt ind til aftalen.
Tina anbefalede at vi startede med at booke en hel time, så vi havde tid til at gå de forskellige områder igennem, for at finde ud af om der var nogle steder som krævede mere attention, og det må man sige at der var. Jeg har igennem en del år efterhånden haft nogle rygproblemer on/off, som det meste af tiden holdes i god kontrol med min normale træning. Sidste sommer styrtede jeg på cyklen, og begge knæ blev skadet, værst med det venstre, hvor ledbåndene fik en hård medfart, og jeg slog et lille stykke af knæskallen (det var eneste tur sidste år uden knæbeskytter…). Jeg har kørt meget bil det sidste år pga. et jobskifte, og har tilbragt mange hundrede timer bag rattet. Så den korte opsummering omkring min krop er, at jeg var træt i ryggen, mente at min diskusprolaps var på vej tilbage. Begge lægge var ømme, og mine ledbånd ved knæene stadig ikke 100 % ok. Disse ting havde vi taget inden selve massagen begyndte, og jeg fandt hurtigt ud af at det nok mere var de gamle skader fra mine knæ, som både satte sig i læggene, men også i ryggen. Min egen antagelse er at jeg har kompenseret for ømhed i knæene, ved at aflaste med andre muskler, og det har så forplantet sig flere steder rundt i kroppen. De andre gange jeg er blevet masseret, har været ret afslappende, måske med enkelte undtagelser, hvis jeg var meget øm. Jeg er sågar faldet i søvn mere end en gang… Det sker ikke umiddelbart ved sportsmassage. Her kan smertegrænsen godt blivet nået, og selv om man hele tiden kan sige til og fra, er det for mig også et godt tegn på at der er fat i de rigtige områder, og det kunne jeg så endeligt bekræfte dagen efter. Når Tina finder sådan et område, så får det ekstra attention, og der sættes ind med et solidt pres på musklen, som i øjeblikket kan gøre ondt, men umiddelbart efter virker meget afslappende. Disse områder havde jeg en del af, bl.a. i læggene, over knæet, over lænden, hofter/lår og skulderbladene. Så der blev arbejdet med det hele, og det gav et godt billede af, hvor der er brug for opfølgning og mere behandling.
Afslutningen på massagen var en PNF-udspænding (PNF er en forkortelse for Proprioceptiv Neuromuskulær Facilitering). Kort sagt handler det om 3 trin: 1. normal udspænding, 2. sammentrækning af musklen ved at presse imod, 3. afslapning af muskel, som herefter kan bringes i endnu større yderstilling. Her er det “spændende” at se hvor lidt smidig man egentlig er, og hvordan det bliver bedre efter de 3 trin. Efter massagen er det vigtigt at drikke godt med væske, og tage den lidt med ro. Jeg havde intet ubehag efterfølgende, men følte mig meget afslappet.
Virker det?
Det korte svar er ja. Hvordan virker det så? Iflg. Tina er det ved at løsne og frigøre musklerne for affaldsstoffer, og derved optimere blodtilførslen og muskelfibrenes spændstighed. Det er meget svært at sige præcist hvordan det enkelte reagerer på det, men de fleste har meget positiv effekt, og det oplevede jeg også. Dagen efter havde jeg markant mindre ømhed i ben og ryg, og jeg følte mig mere mobil og bevægelig end før massagen. Hvor meget behandling man har brug for er meget individuelt, men frekvens har også en betydning, da det som bekendt er nemmere at forebygge end at helbrede. Og formålet med sportsmassage er jo også netop at bidrage til restitutionen og generel performance, og den køber jeg. At det også giver noget mentalt, fordi det på trods af at der bliver taget ved, giver en meget afslappet fornemmelse efterfølgende, er kun et ekstra plus i bogen. Husk at booke god tid første gang – og så kan du vurdere sammen med massøren, hvad der er behov for. Bor du i det Sydjyske, kan jeg kun anbefale at prøve Vejen Sportsmassage. Rammerne er fine og du vil føle dig i trygge hænder hos Tina.
Vi ses på sporet!
/Morten
Yoga-weekend på Slettestrand.
Jeg har tidligere været omkring andre træningsformer, som giver pote på cyklen også, herunder styrketræning. For at følge op på den vinkel, har jeg kastet mig ud i flere eksperimenter, hvor min egen krop bliver kastet i indsatspuljen, for at besvare det åbenlyse spørgsmål: Giver det noget?
Første indlæg i rækken handler om yoga. For nu at være helt ærlig har yoga i min lille osteklokke, altid været en MEGET mild træningsform, som jeg ikke helt kunne se en nyttig effekt af. Det var så lige ind til jeg prøvede det. I forbindelse med en klubtræning i vinters, havde vi en aften, hvor vi efter vores spinning intervaller, gik direkte til en time med hot yoga! Bortset fra det åbenlyse forkerte i at udsætte sig selv for mærkelige stræk, i et varmt og fugtigt lokale, var det lidt en øjenåbner for mig. Da jeg kort tid efter så et opslag fra Feriecenter Slettestrand, om en yoga og mindfulness weekend, blev det hurtigt besluttet at det skulle prøves. I selskab med min bedre halvdel også – så vi kunne begynde at glæde os til en spændende weekend.
Kort tid inden vi skulle afsted, fik vi det endelige program. Med start tidligt lørdag morgen, tog vi også med kyshånd i mod tilbuddet om at tjekke ind allerede dagen før, mod et meget rimeligt tillæg. Så en fredag i april blev ungerne afsat til pasning, og kursen rettet mod Slettestrand. Der er nok flere der allerede nu tænker: Det var en smart finte for at komme ud og køre noget MTB på et fedt spor, mens at konen er afsat til yoga. Men sådan blev det ikke, for cyklen blev hjemme (!). Ægte kærlighed.
Indtjekningen forløb nemt og smidigt, og allerede her følte vi os i gode hænder. Stedet er omgivet med en varme og en personlighed, som vi har meget nemt ved at identificere os med, og er medvirkende årsag til at mange valfarter til stedet. Da der var fuldt booket i hele weekenden, skulle vi bo i et sommerhus, som lå tæt på feriecenteret, hvilket betyder 5 min på gåben. Huset var dejligt, og det passede os rigtig fint. Næste morgen gik vi til morgenmad, og herefter var der samling med intro til instruktørerne og til programmet for de næste par dage. Programmet var en afveksling mellem forskellige yoga former, og forskellige indslag om Mindfulness – incl. øvelser. Der var sat god tid af i mellem de forskellige timer, og der var også tid til at lave noget for sig selv, gå en tur, cykle på sporet (ikke mig…), prøve det nye Havbadehuset eller noget helt andet.
Der var masser af nyt for mig. Det der gav mig mest var yoga timerne, hvor jeg fandt steder i min krop, som jeg ikke har været i kontakt med i nogle år. Jeg har i mange år døjet med en diskusprolaps lige over lænden, og den blevet været det sidste halve års tid, pga. jobskifte, med mange timer bag rattet i bilen, eller stillesiddende til møder og på kontoret. Men de mange træk, gjorde noget godt ved den, og også mine gamle cykelben. Man kommer hele kroppen rundt, så jeg fandt også ud af at der var andre steder (ryg, arme m.m..) som er knap så smidige mere. De to yoga instruktører som var på, supplerede hinanden godt, og der var en ny verden som åbnede sig for mig. De fleste timer blev holdt i et stort lokale på 1. salen i Feriecenteret, men vi var også ude i klitterne tæt på stranden. Den sidste var den fedeste time. Ligge på et tæppe i sandet, og høre havet bruse i baggrunden, mens forårssolen lige gav den første varme. Dejligt.
Der var også indlæg om Mindfulness, både lidt om tankerne bag, men også noget om instruktørens personlige erfaringer med det. Jeg synes det var lærerigt og spændende, at få nogle andre vinkler på hvordan man kan tømme hovedet, og bare være i sig selv. Men jeg foretrækker stadig min egen favorit, nemlig den jeg får på min cykel, eller ude i naturen – det er stadig den som virker bedst for mig – og her er min holdning at man skal finde den der virker for sig selv. Det kan godt være meditation, men det kan også være meget andet. Hvis jeg skulle komme med et enkelt forbedringspunkt på denne del, ville det være lidt mere forklaring om hvad de enkelte øvelser kan gøre, hvad man skal bruge det til og måske en mere generel introduktion – men det kan også være at jeg bare ikke var på niveau. Men det er en lille ting, på en weekend som ellers var god og lærerig.
Formen med at tage afsted som par, virkede godt for os. At man var fri til at deltage i det man ønskede af programmet, giver en fleksibilitet til at prioritere noget andet også, og vi valgte en enkelt time fra hele weekenden, til fordel for en gåtur i skoven, og en kop lækker kaffe i den nyåbnede Café Kulør. Her blev Dankortet også lige luftet, da ejeren af Caféen også er med til at drive webshoppen diamantben.dk, og meget fornuftigt har valgt at have et lille hjørne i caféen, som er showroom for samme. Kig forbi hvis du er i området. Ud over at vi var med til timerne, var der også fælles spisning med de andre deltagere. Jeg tror vi har været ca. 20 ialt. Kønsfordelingen ville have fået enhver kønsaktivist op af sofaen, for vi var 4 mænd og resten kvinder. Stemningen for uformel og god, og der blev snakket på kryds og tværs. Vi valgte også at bruge en times tid på at prøve Havbadehuset, og det vil jeg også anbefale at man gør, når man er i Feriecenteret. Der er noget særligt over Feriecenter Slettestrand. Man møder ikke nogle sure mennesker, ikke nogle lukkede døre og dem som arbejder på stedet gør det godt. Hjertevarme er nok det ord som kommer tættest på, og den kommer helt klart også fordi at man arbejder med noget som giver mening, og hvor man kan gøre noget godt for andre.
Jeg kan kun anbefale sådan en weekend. Jeg var total novice inden for yoga, og fik noget ud af det. Det virkede til at mange af de andre, var noget mere erfarne end jeg, og jeg mener at alle fik noget godt med fra weekenden. Omgivelserne er dejlige, uformelle og praktiske. Maden er god, der er nok af den, og der er noget for alle. Prisen for ophold og arrangementet var DKK 1.250,- pr. person, og det er altså incl. mad, ophold, alle timer, adgang til Havbadehuset m.m. Eneste tillæg vi betalte, var for den ekstra overnatning fra fredag til lørdag, men det var også meget rimeligt, og kan kun anbefales med mindre du bor i nabolaget. En anden gang vil jeg måske nok tage cyklen med, da der var tid/rum til at lave andet end yoga, men denne gang var jeg også glad for at jeg ikke havde den med, da det gav mig tid til at nyde og være i det jeg var taget afsted for: lære noget nyt, og være sammen med min dejlige kæreste.
Thumbs up til Slette!
Vi ses på sporet.
/Morten
Indlægget er på ingen måde sponsoreret.
Tour de Trail’s
Hvad gør man, hvis ens søde kæreste siger at hun tager den mindste med i Legoland, og synes at man skal køre sig en tur på MTB’en? Man tænker straks: Hvor skal jeg hen? Det svære valg stod så i mellem nogle af mine favoritspor, inden for køreafstand, nemlig Blåbjerg, Bordrup og Grusgraven ved Varde. Det var et svært valg, men det gik lige så stille op for mig, at jeg jo altså havde hele dagen til formålet, og mit valg blev så, at jeg ville køre alle 3 spor.
Så da pigerne var taget afsted til Legoland, blev tøjet hurtigt monteret, cyklen sat på bilen, en hurtig madpakke gjort klar og det sidste grej og ekstra tøj læsset. Nåede lige at sige godmorgen til teenageren, som stod op kl. 9:30…Afsted det gik med kurs mod Bordrup, som skulle være dagens første spor.
Velankommet til Bordrup, og P-pladsen ved sporets start, kunne jeg konstatere at min frygt om at der var mange mennesker (det er Store Bededag), var fuldstædig ubegrundet, for der holdte 3 biler på parkeringspladsen. Jeg var hurtigt klar til afgang, og det gik derud af. Valgte at køre det sorte spor, som har en del sløjfer, alle med mere eller mindre tekniske udfordringer på. Skoven er typisk klitplantage med skovfyr og gran, og bunden er sandet. Sporet var stort set perfekt, lidt løst i sving m.m., men ellers bare super. Der er nogle superstejle og lidt tekniske opkørsler, og nogle fede drops, kicks, masser af rødder og andet godt. Bjørnen er altid en god udfordring, da man føler det bliver ved med at gå op ad, især når man har passeret det fede drop, på vej op. Jeg trackede turen rundt til 9 km, med 128 højdemeter (sidstnævnte med et gran salt da det er målt på Fenix 3HR). Cyklen kom bag på bilen igen, og jeg vendte snuden mod Blåbjerg.
P-Pladsen ved Blåbjerg var også stort set tom, bortset fra en 5-6 biler, og kun et par stykker med den afslørende cykelholder. Det tegnede godt. Igen hurtigt på cyklen, og klar til turen. Valgte igen det sorte spor, og her blev jeg virkelig udfordret, men masser af fede features. Kørte det hele, undtagen en lille passage som ligger tæt på Rævebjerget. Selve opkørslen af Rævebjerget (bliver kaldt “Pustebakken” i min klub…), bliver aldrig en favorit, og at man skal op to gange er ikke noget der passer mig særligt godt. Men når regningen op ad er betalt, er der til gengæld to super fede nedkørsler, den ene meget flowy, den anden lidt mere teknisk, men begge funker fint, og giver brede smil. Efter runden på den sorte, synes jeg ikke helt jeg havde fået nok af Blåbjerg, og snuppede også en tur på den grønne, som er kort, og følger den sorte noget af vejen. Her trackede jeg turen samlet til 11,8 km og ca. 226 højdemeter (igen med forbehold). Da cyklen var sat på bilen, valgte jeg et bord ved P-pladsen, hvor jeg spiste min madpakke, og også lige snakkede med en af de lokale drenge. Så var jeg klar til at køre mod dagens sidste spor: Grusgraven ved Varde.
Ved Grusgraven var der heller ikke ret mange mennesker. 4-5 biler og her var alle med cykelholder. Netop den P-plads som ligger ud til Ribevej, bliver brugt primært af MTB’ere. Madpakken havde givet lidt ekstra nødvendig energi til benene, og jeg var hurtigt klar til dagens sidste spor. Jeg har kørt dette spor mange gange før, og kender det meget bedre end de to førnævnte. Så jeg valgte at varme op med det orange spor, som er en flowspor, uden de vilde tekniske passager. Det var en god idé, og jeg var hurtigt tilbage på P-pladsen, og klar til den sorte. Sporet havde fået frisk grus, som ikke var kørt helt til endnu, så det var lidt tungt og løst, men virkede ellers som vanligt meget fint. Den sorte i Varde byder på mange fede tekniske features, bl.a. nogle rockgardens, og dem finder man både op og ned ad. Der er også mulighed for at få luft under hjulene her, og alt var som det plejer. Der er lavet lidt om på linjeføringen af sort/orange, da der var et par passager på den orange, som var i sort kategori, og det har gjort den del kortere, men til gengæld er der endnu mere sjov i den sorte. Kørte alt, og var heldig at komme helt op på de opadgående rockgardens, og komme ned i hel tilstand på de par stykker som går ned. De to spor blev samlet tracket til 12,3 km og ca. 172 højdemeter. Dagens mission var udført, og jeg var glad i låget, og en anelse træt, men ikke mere end efter en normal tur.
Nogle vil nok tænke at det er for vildt at tage alene afsted. Men før og efter hver tur, fik min kæreste en SMS. Hvor jeg var, og hvor længe jeg forventede det ville tage. Har også sat tracking op på min GPS, som snakker sammen med min tlf., og sender løbende lokationer afsted. Jeg kører KUN noget jeg ved jeg kan køre, og hvis det bliver for teknisk/farligt, står jeg af eller kører chicken run. Til gengæld er sådan en tur alene balsam for sjælen. Jeg elsker at være sammen med andre, men ind i mellem er det GULD værd med lidt one-on-one med cyklen, og kun tænke på det næste sving.
Ovenstående er blot en idé, til hvad du kan lave når der er alenetid. Måske har du nogle andre spor i din baghave. Måske kan du cykle mellem dem og lave en tur ud af det. Måske vil din cykelkammerat med? Mulighederne er mange, lektien er at vi skal være gode til at gribe dem. Jeg skal i hvert fald – måske det også gælder for dig?
Vi ses på sporet!
/M.
