First Ride: Scott Genius 900 Tuned AXS

Den opmærksomme læser tænker nok: “Har der ikke lige været et indlæg her på bloggen med en Scott Genius ?”. Her er svaret: Jo. Men det var om Scott Genius 910 2020, og det kan du læse her. I dag handler det om min første tur på ryggen af den opdaterede Genius 900 Tuned AXS, der i 2020 versionen, som navnet antyder, er blevet opgraderet med SRAM’s udgave af en elektronisk gearskifter. Hvordan er sådan en fætter så at få med på sporet? Det kan du læse mere om under billedet.

img_4438

Scott Genius 900 Tuned AXS er fra den næsthøjeste hylde i Scotts program. Her er der tale om en optimeret fuld carbon ramme (HMX), FOX 36 Float Factory Air / Kashima gaffel, FOX NUDE TR EVOL Kashima dæmper, SRAM AXS Eagle 12-speed gear, Transfer dropper, Syncros Revelstoke 31 mm hjulsæt og andre lækre detaljer. Jeg kører stort set cyklen som den er født, bortset fra tubeless opsætning på dæk, ESI grips, dunkholder og et lille smart Garmin beslag, som passer til styrets “lidt” specielle integrerede frempind. Cyklen er markant i udtrykket, med skarp orange/gylden farve, som går igen på styret. Det er jo altid smag og behag, men jeg synes at den er MEGA fed!

Første tur gik til Varde Grusgrav, på en lidt tung og fugtig dag. Sporet var i super stand, men med lidt ekstra udfordringer, i form af glatte rødder, glatte blade og våde sten. Det første jeg lagde mærke til på cyklen, var at den føles lettere end 910’eren, og den har da på papiret også et lille kg. mindre at slæbe på. Dæmperne giver 150 mm. vandring, og kan varieres i 3 indstillinger: Åbent, midt (reducerer kammeret til ca. 50 %) og helt lukket. Jeg har primært kørt helt åbent, bortset fra en tester på et kort transportstykke, hvor jeg skulle se om lukket også betyder lukket – og det gør det! Jeg prøvede også midter indstillingen, som især er god til lidt tekniske stigninger, hvor man ønsker at øge frihøjden, og sikre et godt flow – og det virkede også efter hensigten. Om hvordan jeg kommer til at bruge det, må fremtiden vise. Det er første gang jeg kører med AXS, og det er lækkert, men kræver tilvænning. Triggeren er som sådan nem at bruge, men man skal ikke holde den inde, for så skifter den løs. Den gav mig en del kørefejl, da jeg lige lære den at kende – og fordi at den øverste giver tungere gear, og nederste lettere – det virker logisk, bare ikke for min højre tommelfinger. Der var en venlig sjæl ovre på Instagram, som havde oplevet den samme udfordring, og havde vendt knappens funktion via app’en til smartphone, så måske jeg prøver det samme, hvis det bliver en fortsat udfordring.

På sporet er cyklen bare fed. Den indbyder til at der må leges, og æder alt hvad der kommer foran den. Dropperen reagerer med det samme, og i denne rammestørrelse er der 150 mm. drop, hvilket i mine øjne er perfekt. Triggeren til Transfer, er ikke lige min favorit. Men jeg er ved at vænne mig til den, og irriterer mig ikke så meget over den mere. Jeg følte i starten at den sad ALT for tæt på min hånd på styret, og var akavet at bruge, men vanen er ved at blive brudt, så det bliver bedre og bedre. På hop, kicks og hvad der ligner noget som kan sende cyklen lidt opad, er det nemt at få kompression ned i cyklen til afsæt, og dæmperne sikrer en meget tryg oplevelse når man lander. Jeg hopper ikke langt og højt i forhold til andre, men jeg er sikker på at cyklen her, vil være med til at give mig mere selvtillid til netop den del, præcis som jeg også oplevede da jeg gik fra ren XC raket, til min nu forhenværende Tallboy 3. Det giver blod på tanden, og vil understøtte min udvikling på den tekniske side. På flow-sektionerne oplever jeg at cyklen er relativt nem at styre, nem at presse og nem at få med rundt. I de snørklede sektioner, virker styringen direkte, og jeg føler ikke jeg mister momentum pga. dæmperne eller cyklens geometri.

Første indtryk er positivt og godt. Jeg var glad for hvad jeg oplevede, og har ikke mange ting som jeg skal have pillet og ændret ved endnu. Når jeg har prøvet flere typer spor, lidt længere XC ture og andet sjovt, vil jeg vende tilbage med flere indtryk, og et mere udførligt review. Indtil da, kan du fange mig på Facebook hvis du brænder inde med spørgsmål om cyklen. Der er flere billeder herunder.

Vi ses på sporet!

/M.

Cyklen er handlet hos Sponz MTB Center. Hos Sponz MTB Center er de specialister i MTB cykler, og har et kæmpe udvalg i cykler og udstyr. Du kan både købe cyklen på traditionel vis, eller som noget helt nyt, lease cyklen. Leasing giver dig sikkerhed mod overraskelser, da det incl. udgifter til service.

 

Aalborg Trail Adventure [premiere]

De gode mennesker bag app’en Singletracker er kreative og innovative. Det kommer til udtryk på den måde hvorpå de udvikler app’en, med nye funktioner, og nye services. Sidste skud på stammen, er Aalborg Trail Adventure, hvor de har partneret op med lokale spisesteder og hoteller, og dermed kan tilbyde en samlet oplevelsespakke, hvor de lokale spor kobles sammen med mulighed for overnatning, god mad/drikke, ruter til/fra spor og mulighed for en masse kombinationer og egne tilpasninger. Denne fleksibilitet gør konceptet interessant for en bred målgruppe, lige fra parret som ønsker en hyggeweekend, til store grupper/klubber, som bruger eventyret til en af årets klubture.

Indlægget er reklame, da jeg er inviteret til at deltage, som en del af et PR event, arrangeret af Visit Aalborg og Singletracker, og sponsoreret af de medvirkende virksomheder.

Jeg må indrømme at min første indskydelse, da jeg hørte om konceptet, var om det nu også var noget som vi havde brug for på den danske MTB scene? Der er jo masser af spor, de er relativt nemme at finde, og hvem kan ikke hurtigt finde et spisested på via sin smartphone? Men efter at have prøvet det i praksis, må jeg ændre holdningen igen. For noget af det fede man får med i dette koncept, er det gode jydske ord “convenience”. Som mennesker søger vi nemlig efter bekvemmeligheden, og når den så i tilgift giver mere tid til det som er sjovt, er det da win/win? Det med at der er tænkt over at der også skal navigeres til sporene på MTB venlige stier m.m., og at restauranter og hoteller ved hvad det vil sige at der kommer MTB’ere på besøg (det betyder at posen på støvsugeren skal tømmes en ekstra gang…) – disse ting er værdifulde, og giver mening.

Sporene omkring Aalborg er gode. Om Hammer Bakker er bedst i DK, vil jeg ikke begive mig ud i en holdningskrig omkring, men lad os sige det sådan, at der er spor for alle, og at de valgte spor, vil kunne udfordre alle niveauer. ATA er indrettet på den måde, at det er den enkelte bruger som selv sætter barren. Man kan køre den grusomme version, som er alt på én dag, med mange km’er, mange hm’er og træt-bens-garanti. Man kan også køre nord den ene dag, syd den anden dag – eller den kombination man ønsker. Hvis man er en gruppe afsted, kan det også lade sig gøre at dele sig op, mødes på forskellige aftale steder, og hele tiden i app’en se, hvor de andre deltagere er – det er smart.

De to spise steder vi besøgte var gode til formålet. Wildebeest Gastro Pub besøgte vi en lørdag aften, havde bestilt bord, og blev bespist med stedets signatur-burger. Det var godt. Det var også godt med stedets microbryggede øl, hvor der er flere muligheder, som vi kunne tilfredsstille de flestes behov. Dagen efter besøgte vi Azzurra Nordkraft, som er et klassisk Italiensk spisested, hvor man kan få sin lyst styret udi et stort udvalg af pizza, pasta, og de klassiske “Primi”, “Secondi” og andet godt fra kortet. Også en god oplevelse, og et centralt sted, tæt på hotellerne.

Aalborg Trail Adventure giver også mulighed for overnatning centralt i Nordens Paris. Jeg blev indkvarteret på Kompas Hotel, som er ombygget, tilbygget og fuldstændig renoveret for ganske nylig. Her er der mulighed for cykelvask, sikker opbevaring, dejlige værelser og super god betjening fra personalet. Centralt placeret, med parkering lige ved døren, det er et stort plus. Jeg er tit i Aalborg med mit job, og bliver indkvarteret på nogle af de andre hoteller, men dette er kvalitetsmæssigt på værelset på et rigtig højt niveau, hvilket også betyder at jeg fremover vil booke hos dem.

Er det hele godt? Ja, men også et lille nej. Jeg kunne godt ønske mig at det ikke er nødvendigt at have min smartphone siddende på styret, og at man fx kunne bruge sin cykel computer (GARMIN eller lignende), til navigationsdelen. Mest af alt fordi det er sådan jeg er vant til det, og at jeg ikke synes det er helt optimalt med en 5 – 10.000 kr’s smartphone på styret. Alternativt kunne det være nok at guidance fra telefonen blev vist på GPS’ens skærm, så det var samlet et sted.

Opsummeret har Singletracker fat i det rigtige. Jeg kunne sagtens se at konceptet kan bruges i andre byer også, og dermed give brugerne flere valg, alt efter om man er til storby / MTB, eller andre præferencer. Det er stadig et gør-det-selv værktøj, sammenlignet med en guide, men der vil være kunder til begge butikker, og dermed tror jeg at det nok skal blive en succes. Om man kommer 2 gutter, nogle vennepar, en stor flok eller hele klubben på tur, så er det noget som kan bruges af alle. Måske nogle flere valgmuligheder på spisesteder vil være et godt supplement, især når man kender det store udvalg i Aalborg – her tænker jeg især på dem som ønsker lidt større kulinariske oplevelser, og mere rolige omgivelser – men det er sikkert også noget som kan udvikles i takt med at konceptet vokser.

Thumbs up til Singletracker teamet – og tak til Visit Aalborg og de medvirkende aktører for invitationen.

Vi ses på sporet!

/Morten

 

Scott Genius 910: First ride

img_4102.jpg

Jeg har fået lov til at teste en sprit ny Scott Genius 910 her de næste par måneder. I dag var min første tur, og cyklen står fuldstændig som standard, med den eneste lille tilføjelse, at jeg satte den op til tubeless, da det bliver lange to måneder ellers. Cyklen er et af Scotts bud på en trailbike. 150 mm. vandring for og bag. Et design som har et par år på bagen, men det nye er at 910, 900 Tuned (som jeg skal køre på efter denne) og Ultimate, nu er med 36 mm. Fox gaffel. I manges øjne en god upgrade. Cyklen er i carbon, bortset fra bagstag, som er i alu. Udstyret er meget fint, med Shimano XT 12 speed gear, deres nye XT 8120 bremse og Fox Transfer dropper. Der er 3 muligheder for dæmperne, som via en lockout, kan være helt lukket, være delvist åben (ca. 100 mm. vandring) eller helt åben. Eneste udfordring jeg lige har med cockpittet nu, er triggeren til dropperen, som sidder højt og, et for mig, nyt sted. Jeg havde nok også lidt udfordring med dækvalget, som er 2.60 Maxxis Recon på begge hjul, men selv om der manglede lidt sideknop, var det nu ikke så skidt.

Testen af Scott Genius 910 er gjort mulig af Sponz MTB Center som har stillet cyklen til rådighed. Læs mere om hvorfor på linket her.

Læs videre under billedet

img_4077

Turen i dag gik til mit lokale spor. Så kunne jeg lige prøve den af på fast underlag, på de 10 km. jeg har derud, og så ellers teste den på noget rigtig singletrack. På transportstykket kunne jeg godt mærke at cyklen ikke er let. Men de ca. 13,4 kg ruller nu alligevel ret godt, og da jeg lige havde vænnet mig til siddepositionen, kunne jeg stort set holde min normale fart, uden extra anstrengelser. Så den ruller godt, og er let kørt. På vejen derud havde jeg lukket helt for dæmperne, for at få de få watt jeg evner at træde, ud hvor de hører hjemme. Da jeg kom på sporet, blev der åbnet op. Her kom cyklen rigtig til sin ret. Den er nem at smide rundt i sving, reagerer godt og hurtigt, æder huller og rødder – og på dagens lidt udfordrene underlag, var der forbavsende godt bid. Efter ca. 10 min, valgte jeg lige at lukke noget luft ud af dækkene, for at få mere bid, og mere udnyttelse af de 2.60 brede Recon. Jeg kender dækket fra mit 27.5 plus sæt, hvor det med 2.80 bredde og lavt tryk, stort set er altædende. Sporet var fugtigt og mere sketchy end ellers. Det gav lidt ekstra udfordringer, men jeg er meget positiv over hvor stabil cyklen føles. De første hop var lidt tamme, men så prøvede jeg at give mere gas, og det var hvad der skulle til – jeg fik luft under hjulene, og hold nu k….. det føles godt – også i landing, hvor dæmperne hurtigt giver stabilitet i cyklen.

Største plusser lige nu: Vandring, stabilitet, geometri og over all indtryk.

Hvad skal jeg vænne mig til: Trigger fra Fox Transfer, de originale grips, dæk (mere sideknop vil klæde cyklen).

Det var lige de første indtryk – more to come – stay tuned!

Spørgsmål? Find mig på Facebook, der er også lidt billeder og indtryk fra dagens tur.

Vi ses på sporet.

/Morten

This slideshow requires JavaScript.

Dakine Hotlaps 5L hoftetaske [TEST]

Jeg har i mange år kørt med rygsæk med drikkeblære på stort set alle ture. Ind i mellem på en kort tur, har jeg da været afsted med bare en dunk, men det sker er sted mellem sjældent og aldrig. Årsagen er at jeg ikke har plads til to dunke, og normalt aldrig kører i stramt tøj, med ryglommer til grejet. Min foretrukne rygsæk til normale ture er en USWE, som med et fantastisk selesystem sidder perfekt, har plads til 2 l drikkeblære og det grej jeg har brug for. Til heldagsture, eller når jeg ellers har brug for meget plads, har jeg en meget store Osprey rygsæk, som har plads til kage til 15 m/k, og hvad man ellers lige har brug for.

Hoftetasker, eller hip packs som vi kalder dem på jysk, vinder større og større indpas, og derfor har jeg selvfølgelig lige været nødsaget til at tjekke, om der er nogen speciel grund til det, og har indkøbt to stk Dakine Hotlaps, i to størrelser, nemlig den ultra kompakte Stealth, og den store 5L, som dagens indlæg handler om.

Tasken fra amerikanske Dakine virker som alt andet fra firmaet som solid kvalitet. Stoffet er kraftigt, lynlåsene solide og alt virker fornuftigt tænkt. Der medfølger en drikkeblære fra HydraPak, som til forveksling ligner dem fra USWE, dvs samme mundstykke, slange, lukkermetode og samlinger. Jeg har valgt en model i Camo farver, og jeg synes at den visuelt er super cool.

Indretningen er simpel. Bagerst finder man et stort rum, hvor blæren på 2 liter skal være. Væk fra ryggen/yderst, er der et stort rum mere, og her skal man have sit grej. I min taske er der følgende:

  • Multi tool (Crankbrothers F15 Syndicate).
  • Lille Gerber multitool (kniv/tang mm).
  • Blackburn pumpe, m/CO2 mulighed.
  • 1 ekstra CO2 patron.
  • Blackburn tubeless repair kit.
  • Kædesamleled.
  • Dækjern.
  • En lille rulle tape.
  • Ekstra kontaktlinser (ja, jeg er halvblind).
  • Nødhjælpstæppe.
  • Lille førstehjælpssæt.
  • Små diodelygter (i overgangsperioden).
  • En müslibar.

Alt ovenstående kan sagtens være i tasken, men så er pladsen også ved at være brugt. Der er dog også tænkt stropper ind, og derfor kan man sætte sine knæbeskyttere fast nemt og bekvemt på siderne, eller fx rulle en vindjakke sammen og sætte fast på stropperne under tasken. Gode detaljer.

Hvad med en ekstra slange? Den sidder på rammen i en lille taske også fra Dakine, eller bare tapet fast.

Når man fylder grejet i tasken og 2 liter vand i blæren, er det ikke nogen let sag, og med min svage ryg, var jeg også lidt bekymret, da jeg første gang tog den på. Lige da den kom på, var jeg da også lige ved at opgive projektet, men da jeg kom på cyklen, var alt igen godt. Placeringen lige over lænden er god, og der er en rigtig god absorbering med netventilation, ind mod ryggen. Man skal have stroppen strammet godt ind, så tasken ikke hænger nede på bagdelen, og man kan godt være nødt til ind i mellem at stramme den lidt til, det har typisk været en enkelt gang pr tur, og noget der sker på sekunder.

Tasken har både været med på tekniske spor med masser af rødder, og også været afprøvet på lange XC ture. Både når det er bumpy og ved statisk aktivitet, sidder den godt, og generer ikke mig. I forhold til fx Camelbak, synes jeg også at den sidder ret stabilt, og bliver hvor den skal være, uden at dingle rundt. Den slår ikke USWE rygsækken i stabilitet, men det er også et helt andet system. Jeg kan godt lide at ryggen er fri, så der kan komme lidt luft til rygbeskytteren, og synes ikke jeg bliver så varm på ryggen som med en rygsæk. Tasken er indtil videre kun testet med t-shirts og trøjer, jeg tror ikke jeg vil bruge den med min MT500 jakke – men det ved vi til efteråret.

Indtil videre er tasken et godt bekendtskab. Den vinder på kompakt design, volumen som rummer det den skal og generelt god performance ved brug. Man skal helt klart vænne sig til placeringen, men for mit vedkommende skete det på første tur. Om det er noget for dig, vil altid komme an på en prøve, jeg tror godt at konceptet kan dele vandene lidt, og vil anbefale en vis portion tålmodighed hvis du kaster dig ud i det. En knap som vægten kan reguleres lidt på, er selvfølglig at overveje hvor meget vand du har brug for, og jeg fylder den ikke længere helt op, men varierer lidt mellem 1 og 1,5 liter.

Har du spørgsmål? Så fang mig på Facebook.

Indlægget er ikke sponsoreret, og tasken er købt hos Cool MTB, hvor den koster DKK 559,- hvilket i min optik er en fair pris i forhold til kvalitet/ydelse.

Vi ses på sporet!

/Morten

Endura MT500 regnjakke [test]

I november sidste år, besluttede jeg mig for at det ville være en god idé at få trænet mere MTB i vinterhalvåret. Dvs. at træne mere end en gang om ugen, og dermed gå tilbage til en fast tur en aften midt på ugen, og så den sædvanlige i weekenden. Grunden til at jeg har holdt lidt igen med det de sidste par år, har været ren bekvemmelighed, opstart af vintertræning indendørs i klubben og så en idé om at der nok kunne undgås en forkølelse eller to, hvis ikke jeg skulle ud i regn, slud, sne og frost. Jeg kom så også i tanke om det gode gamle ordsprog:

Der er ikke noget der hedder dårligt vejr – det er et spørgsmål om beklædning.

Måske det også var en undskyldning for at gå ud og købe nyt grej, for jeg må også indrømme, at jeg igennem flere år har kigget lidt langt efter den fede MT 500 jakke fra Endura. Så jeg gik ned i min lokale New Bike Shop, hvor jakken blev bestilt. Der var nogle ugers leveringstid, da farven Mango var udsolgt hos grossisten, men lige inden jul kom der en SMS om at jakken var kommet hjem. Det var helt perfekt, for så kunne jeg jo allerede bruge den i den forestående juleferie.

Jakken er en skaljakke, som er vandtæt. Meget vandtæt – og samtidig også i stand til at komme af med fugt den anden vej, så jeg var meget spændt på hvordan det ville fungere, da jeg ikke er meget for at træne i en plastikpose. Kvalitetsindtrykket er som alt andet fra Endura tårnhøjt. Syninger, samlinger, lynlåse, spænder m.m. er super gode, og helhedsindtrykket er derfor i top. Jeg har testet jakken i temperaturer fra 7 grader og ned til ca. minus 3, og i både tørt og meget vådt vejr – enkelte dage også med en kombination af regn og strid blæst. Samlet set har jeg kørt lidt over 20 timer i jakken, inden testen her er blevet til. Turene har været en god blanding af ren XC, ren spor og en kombi af disse.

Det hurtige dom er nem. For jakken fungerer bare. Den er lavet til MTB, og det kan man hurtigt fornemme. Hætten kan nemlig nå rundt om og over hjelmen, og beskytter maksimalt, hvis der virkelig kommer vand. Selv samme hætte kan trylles væk ved at folde/rulle den sammen, så hvis man ikke er til at have den hængende, er der en løsning til det. Jeg har den oftest løsthængende, og har så muligheden for hurtigt at få den over hjelmen, hvis behovet opstår. Der er ventilationslynlåse fra lænden og op under armene, som kan åbnes fra begge sider. Der er ventilation / lommer foran, og en lille indvendig tlf. lomme (som er fin hvis ikke man har en Note 9 med 6″ skærm…). I underkanten af jakken er der en mulighed for at justere ind via spænder, og det har jeg brugt, for at undgå at jakken er åben på ryggen. Jeg har valgt en størrelse L, som er lige i den store ende til mig (181 cm/83-84 kg), men der er plads til rygskjold, en ekstra trøje hvis det er nødvendigt, og den her type jakke, synes jeg ikke skal sidde helt race tæt – det er den ikke lavet til. Jeg har oftest kun haft mig mit rygskjold og en langærmet undertrøje på, da det har været rigeligt til at holde varmen indtil nu. Jeg har gjort flittig brug af ventilationen, for at få luft til overkroppen. Den er ellers god til at komme af med fugten, men efter et par timer er der lidt på indersiden, som lige skal have lov at tørre. Jeg har brugt jakken, som man vil bruge en vinterjakke, dvs. både i vådt og tørt vejr, og den dækker mit behov super fint her i vintersæsonen. Nedpakket er den ikke minimal i størrelsen, men jeg vil kunne få den ned i min rygsæk uden de store udfordringer – den er dog for stor / volumiøs til at erstatte en traditionel vindbreaker i sommerhalvåret. Jeg oplever rigtig god bevægelighed, og føler mig ikke begrænset af jakken. Det er formstabil og bliver hvor den skal, og man skal ikke justere i en uendelighed, for at få den til at blive siddende. Jeg har vasket den et par gange i maskine med resten af mit cykeltøj, og det har den ikke ændret form/egenskaber af. Jeg vasker den ikke hver gang, men børster mudder af, og lader den tørre inden den pakkes væk. Så har jeg en idé om at den holder længere.

Jakken her er en af de bedste tøjmæssige investeringer i lang tid, sammen med et par lange bukser, som der kommer et andet indlæg om inden længe. Jeg har også et par baggy MT500 spraypants i kort model, og de har nu holdt i næsten 3 år, og er ikke blevet skånet. Hvis du er på udkik efter en god allround jakke til sporet, som faktisk også kan bruges på en gåtur, eller yderste lag på skituren, så er denne jakke en klar anbefaling. Den ligger med sine ca DKK 1.749,- i den høje ende af prisskalaen, men er efter min overbevisning pengene værd – og måske kan man være heldig at finde den på tilbud, så er det bare med at slå til.

Spørgsmål? Så fang mig på Facebook!

Vi ses på sporet…

/Morten

 

Indlægget er hverken helt eller delvist sponsoreret.