God timing…

God timing er det vel aldring når man render ind i en gang sygdom. Hele vinteren har jeg stort set været forskånet, men efter en træning i onsdags, kunne jeg godt mærke at der var noget undervejs. Torsdag og fredag var det under opsejling. Fredag var vi til firmafest med min kærestes arbejde, hvor der for en sjælden gangs skyld også var plads til en lidt for stor gang vin, fadøl og hvad der ellers kom forbi. Lørdag lå jeg brak. En grim kombi af tømmermænd og man-flu tog næste livet af mig. Kunne intet, og var til meget lidt hjælp. Min ellers søde kæreste var ikke imponeret, men hun tog til gengæld det store slæb med vores lille datter, og alt andet. Først til aften, hjalp det lidt, måske med hjælp fra Just-eat, og noget rigtig junk-food. Men det var vist ikke bare tømmermænd, for søndag var det igen galt, nu med ekstra hoste, ondt i hals, svælg og øm i hele kroppen. I dag mandag har jeg for første gang i det halvandet år jeg har arbejdet på min nuværende arbejdsplads haft en sygedag.

Rød solhat plejer at hjælpe i opløbet.
Rød solhat plejer at hjælpe i opløbet.

Jeg er super dårlig til at blive under dynen, så det var kun med et vist pres fra min kæreste at det lod sig gøre. Det går allerede bedre, og jeg er nu rastløs, og irriteret over at være syg… Fik ikke trænet søndag pga. det skidt, og måske kan jeg ikke træne onsdag. Katastrofe i min lille verden. Hader at blive sat tilbage, synes lige at alt gik godt. Håber at komme ud på den anden side, og være klar til kamp i morgen. Jeg doper mig med god mad, vitaminer og rød solhat, og krydser fingrene.

Der var 1, der var 2, der var 50…..!

I går aftes var vi i den lokale MTB klub vært for et DGI arrangement. DGI Sønderjylland havde kontaktet os, og spurgt om det var noget for os at være værter og arrangører af en XC tur, rundt i vores lokale område. Efter en kort snak i bestyrelsen var vi enige. Det gør vi sgu. Formanden tog dialogen med DGI konsulenten, og vi andre hjalp med løst og fast. For et par uger siden, fandt vi jo så ud af at det var ved at være tid, og fik de første tal på tilmeldte. 35 lød første melding på! Det var fedt at så mange ville med, men det stiller også krav til så lille en klub som vores med kun 25 aktive. Men vi fik kørt en lækker rute ind, tog i betragtning at det skulle være noget for alle, at der ikke måtte være for meget single track og tekniske udfordringer. For en uge siden kørte vi den 3 mand, og kunne konstatere at der var 58 km på tælleren, forholdsvis flad med kun 250 højdemeter, og ikke for meget teknik. Mest grus og spor, og kun ganske lidt transport på asfalt. Syd på ad Hærvejs sporet, gennem Skibelund Krat, til Jels, rundt om søen og videre til Stursbøl Plantage. Her tog vi en lille del af singletracket, som Jels Cykelsport så fint har fået lavet.

De mere end 50 fremmødte MTB'er fik en god intro til hvad programmet gik ud på.
God intro før dagens tur.

På dagen var deltager antallet fra DGI på 43 og vi havde selv 10 mand med fra klubben til at hjælpe med at guide, vejlede, hjælpe med punkteringer, teknik m.m. Vi var sikker på at det var lige i overkanten, men bette safe than sorry… Kl. 17:45 var stort set alle mødt frem, der blev snakket og kort efter introducerede Carsten fra DGI aftenen, og vores formand Henrik supplerede med de praktiske, men nødvendige info – køre to / to max på asfalt, hensyn til trafikanter og at vi fra Mudeaters ville være behjælpelige med det praktiske. Kl. 18 sharp kørte vi, og jeg startede i front. Det er lidt specielt at ligge der med 50+ ryttere på hjul, men de fulgte godt med, og efter kort tid ramte vi de første skovspor i Skibelund. Her var der et par stejle nedkørsler, som rykkede lidt rundt på deltagerne, men vi samlede op og fortsatte. Inden første by vi skulle igennem, besluttede vi os for at dele gruppen i 2, så vi bedre kunne få overblik. God beslutning. Det gik faktisk rigtig godt, også selv om der var kæmpe niveauforskel på de fremmødtes form og teknik, men alle kæmpede, og vi kom i de to flokke til Jels, samlede op og kørte til Stursbøl. Her begyndte trætheden at melde sig. Nogle havde besluttet at stå af der på forhånd, og efter vi havde kørt sporet dernede, vendte resten snuderne hjemad. Igen i 2 grupper, for der var nogle som havde gode ben og ville strække lidt ud i medvinden hjem, og andre var ved at være brugte, og tog den mere afslappede stil. Igen, der var noget for alle og vi fik alle med hjem. De blå bluser fra Mudeaters var på pletten til at hjælpe dem som havde brug for det – og vi talte i alt 7 punkteringer, som vi hurtigt fik ordnet og kom videre. Vi hjalp med at køre op igen, holde dem som havde mindre overskud i godt selskab ( og i gang ), og kl. 21:20 fik vi sidste mand hjem til Idrætscentret, som var start og slutpunktet for dagen. Jeg er stolt og glad på mine kammeraters vegne, vi stod for at give de fleste en god oplevelse, og de første opfordringer til en ny tur, er allerede tikket ind.

Det fede ved sådan et arrangement var, at der var god fordeling på kvinder og mænd, der var tid til snak på cyklerne, og når vi samlede op eller holdt små pauser. Der blev taget hensyn til alle, og vi stod sammen med de som havde brug for hjælp, enten med cyklen eller “bare” lidt opmuntring. Det var en aften, med det sociale og vores store fælles interesse for MTB i fokus – vi giver den fuld gas med teknik og intervaller en anden god gang – dette SKAL der bare være plads til også.

VIRB0079 VIRB0072 VIRB0062

Snacking

I julen besluttede jeg, efter at have konsulteret badevægten, at ændre markant på min kost. Jeg snuppede en kold tyrker i hele januar, hvor jeg næsten ikke spiste sukker, slik, brød, pasta, ris og stivelse. Det gav en god effekt, og jeg har både et stabilt blodsukker og en stabil vægt, som stadig falder lidt, men jeg er også tæt på målet. I dag er der nok mere LCHF, men med plads til lidt groft brød og andet ind i mellem.

Jeg har altid været lidt en hyggespiser og kan godt lide at have noget at hygge med, så i stedet for de sædvanlige 300+ gram bland selv slik fredag, er jeg nu mere på de sunde varianter – og det er alt fra nødder/mandler, over til stevia sødet slik. 

En favorit blandt børn og voksne er saltmandler, som samtidig er super nemme at lave. Min opskrift er:

Ca 175 gr groft salt opløses i 1/2 liter vand, som opvarmes på komfuret. Når salten er opløst, slukkes for blusset, og jeg hælder 500 gr mandler i kasserollen. Samtidig tænder jeg ovnen på 175 grader varmluft. Mandler står og trækker i saltlagen i ca 1/2 time, hvor efter de sies, og fordeles på en bageplade med papir. Smid dem i ovnen i ca 10-12 min, men hold øje med dem. Tag dem ud når de skifter farve, gerne lige mellem brun og grå – eller find din egen favorit. Når de er kølet af, er de klar til servering – hæld resten på glas med låg, og gem dem (hvis du kan), eller brug dem til at glæde en ven eller veninde.

Advarsel – de er stærkt vanedannende! 

Hvad er din favorit snack? 

 

Aalborg MTB Marathon, når tingene ikke helt går som forventet….

Så er weekendens strabadser ved at være lidt på afstand, og det er nu kun når jeg bøjer i benene, går eller sidder, at det stadig kan mærkes. Tilfreds med egen indsats? Nej, egentlig ikke – det kræver måske lidt forklaring. Sidste år kørte jeg løbet på 5:16 +/- en træskolængde, og husker det ikke som specielt vildt. I løbet af vinteren synes jeg at jeg har fået trænet ok. Stort set hver uge, uanset vejret, og oftest både onsdag og søndag. Jeg har længe haft et godt øje til en fully, og da det rigtige bud kom, blev beslutningen også taget. Det betød desværre også at min træning kom lidt på stand by nogle uger, og da den nye cykel var klar, var der 14 dage til Aalborg MTB Marathon. Jeg nåede da at træne nogle gange på den, men fik kun kørt små 180 km. Den er ikke væsentlig anerledes end F29’eren, men ca. 1,5 kg tungere, og samtidig lidt anden geometri, så jeg ikke helt sidder på samme måde. Småting, og ikke nogen undskyldning. De sidste par uger inden løbet var lidt småhektiske. Det er det nogle gange, og alligevel fik jeg kørt de her små 180 km. I ugen op til fik jeg kørt lidt rigeligt bil. Kører normalt ca. 1000 km på en arbejdsuge, men fik lige fordoblet via en tur til København og en lang tur til Holland. Det gav stive ben. Jeg følte dog stadig at jeg kunne stille op, og ville gå benhårdt efter et mål på 5 timer. Vi kørte til Aalborg fredag, fik dejlig mad (pasta/kylling) hos gode venner, og havde en rigtig god aften. Vi sov hos dem og fik også et lækkert morgenbord. Min søde kæreste tog over på alt andet, så jeg kunne koncentrere mig om at komme i tøjet, få styr på stumperne inden den korte tur ned til KMDs parkeringsplads, hvor jeg fik nummer, og mødtes med de andre fra Team Skørping Cykler, som jeg i dagens anledning skulle køre med. David havde gjort en kæmpe indsats, og blev inden løbsstart hyldet, som sportschef for det største hold, med 105 ryttere – rigtig rigtig sejt og godt kæmpet! Jeg nåede at hilse på nogle af Team Sponz.nu rytterne, og mødte andre fra nær og fjern. Boye (som jeg kender fra flere ture til Harzen) skulle også køre i startgruppe 6, og vi blev enige om at følges, og se hvordan det gik. Indtil starten føltes alt godt, og da starten gik, var det også med store forventninger….

Transportstykke efter 25 km, i rigtig god modvind.
Transportstykke efter 25 km, i rigtig god modvind.

Boye kørte rigtig godt med, og tempoet var ok højt fra starten. Vi kom hurtigt ud i vinden, og det var det første stykke stort set sidevind eller modvind. Føltes stadig godt. Høj puls og godt tempo. Kunne mærke at der skulle kæmpes, men det gjorde jeg så. Efter første singletrack kunne jeg mærke min højre læg begynde at brokke sig. Det har den gjort i lang tid nu, så intet nyt under solen. Var dog nødt til at slække lidt, for at få den til at holde. Vi har nu kørt ca. 30 km, og jeg begynder at have problemer med at følge Boye, han er rigtig godt kørende. Han venter på mig, men vi bliver enige om at han skal give den gas, og køre sit eget løb, så det gør vi begge med 75 km. tilbage. Herfra går det stødt ned af bakke. Kan mærke at jeg har brugt for meget krudt på at holde det høje starttempo, har ikke fået drukket nok, og har ikke nok energi med. I 2. depot ryger der både kage og bananer ned, og mere vand. Kan mærke krampen nærme sig. På cyklen igen. Efter præcist 69,99 km kommer den første krampe, begge ben på en gang, og jeg må af. Efter 5 min, er jeg videre, og kæmper. Så kommer der regn. Fra kl. 14 (vi startede 10:25) og en time+ frem. Der er gode byger i mellem. Jeg er mega presset, mine ben er færdige, og jeg kæmper videre. 3 gange mere må jeg af, og jeg har også nogle gode kramper som jeg vælger at køre ud.

20x30-ABOA3295De sidste 20-25 km er vi blevet blandet ind med de sidste fra 50 km ruten, hvilket betyder mange langsomme ryttere på sporet. Tempoet er lavt, hvilket nok passede godt til mit fysiske stadie, men jeg kunne godt have hevet lidt mere ud. Da vi nåede tilbage til Aalborg, var der lige de gode bakker ved Signalbakken tilbage, og her måtte jeg af cyklen og trække op…. Jeg kæmpede det bedste jeg kunne, og da jeg nåede ind på opløbsstrækningen var der totalt ophør, men jeg skulle bare over den skide målstreg. Da jeg vendte på en sløjfe kort før mål, var der en som råbte mit navn, og der kom min dejlige kæreste løbende mig i møde. Det gav lige det sidste, og jeg sled det sidste stykke, og kom i mål. Tiden var 5:56 – eller 57 minutter længere end mit mål. Jeg vidste da Boye kørte fra mig at det ikke var dagen. Fra det tidspunkt, begyndte det at blive mere og mere urealistisk at nå det mål. Så der startede kampen med motivationen, og få kroppen til at makke ret. Vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger. Men en anden gang vil jeg overveje at træne bedre, hårdere og længere, sørge for at planlægge min tid op til bedre (=sige nej til det som ikke passer) og være forberedt. Det må tiden vise om jeg kan huske her i juni måned, når den står på 150 km Hærvejsløbet på MTB…. Tak for turen til Jer jeg mødte på vejen, til jer jeg snakkede med eller hilste på under vejs. Tak til min søde kæreste for hendes forståelse for mit valg af udfordring, og for at samle mig op på målstregen! Der var sgu langt til Hasseris ud til svigermor på cykel efter løbet, men der ventede et dejlig varmt bad, efterfulgt af den gode mørbrad og flødekartofler. Næste år må jeg gøre det bedre !