Første indtryk: Flats vs klikpedaler.

Posted by

Pedaler til MTB er religion. Det er i hvert fald det indtryk som man efterlades med, når diverse blogs, Facebook fora’er m.m. bliver nærstuderet. Jeg har altid kørt med klikpedaler. Min indgangsvinkel har været spinning, som skulle udfordres med natur og frisk luft, og så blev det på MTB. Der er mange som anbefaler at køre tekniktræning med flats/platformpedaler, og egnede sko. Det giver grundlæggende mere frihed, mere sikkerhed og mere fokus på hvor vægten skal være: over pedalerne, og ikke over styret.  Så der er just indkøbt et sæt flats, og et par Five Ten Freerider sko. Her er mit første indtryk:

Klik

Jeg har kørt med SPD type i noget tid, men igennem de sidste 3 år med en Egg Beater 3 pedal. Den pakker aldrig i mudder, er nem at komme ind og ud af, og overlever med et minimum at vedligehold. Der er lidt bevægefrihed, selv om skoen i princippet er fikseret i pedalen. Fordele: Kraftoverførsel (træd/træk), foden bliver på pedalen, samme pedalstilling (fikseret). Ulemper: Fiksering (gør det svært at øve nogle tekniske øvelser, og du fastholdes altid, hvilket ikke nødvendigvis er det samme som vægt på pedalerne).

Flats og Five Ten sko taget i brug - første tur.
Flats og Five Ten sko taget i brug – første tur.

Flats

Jeg har øvet lidt hjemme, og i aften kørt min første rigtige træningstur med dem. Jeg har købt et par normale alu “flats”, med små knopper i metal. Der er også købt til par Five Ten Freerider sko, som passer til denne type pedal. Første indtryk er at jeg er overrasket over hvor godt jeg står fast på pedalerne. Det er næsten umuligt at skride ud til siderne, når vægten er på. Jeg blev også snydt af at der ikke længere kan trækkes – det gav nogle udfordringer, bl.a. ved passage af nogle forhindringer fx i form af runde glatte gran-rafter, som er stablet over hinanden og giver et løft på ca. 15-20 cm. Først gang gjorde jeg som jeg plejer, og forsøgte at løfte baghjulet ved at hive op – hvilket betød at jeg stod af ret pludseligt. 2. gang var jeg obs på det, og flyttede vægten i tedet, og hævede baghjulet med pedaler og vægtflytning. Succes. På sporene gav det ekstra fokus på at flytte (og holde vægt) på pedalerne, og samtidig være mere adræt på cyklen. Mere bevægelse i ben og overkrop, og fokus på vægt fordelingen. En udfordring er altid drops, i det jeg har en tendens til at få vægten for langt frem. Om det var min ekstra fokus i aften, eller nødvendigheden af en bedre vægt fordeling skal jeg være usagt – men faktum er at det faktisk gik rigtig godt, med vægten bagud, armene i angrebsposition og en mere elegant overkørsel af drops. Så lige nu er jeg super postitiv. Fordele: Ingen fiksering (betyder fokus på vægtfordeling), man kan ikke trække (betyder igen at du skal bruge vægt, kompression og trådet, til at opnå løft m.m.), mere frihed (betyder mentalt mere sikkerhed fordi du ved at foden kan komme hurtigt ned). Ulemper: Du kan ikke lige ændre pedalretning ved at trække op, du kan ikke trække (mister momentum), hvis du flytter vægten fra pedalerne kan du ryge af, ikke et fast sted at sætte foden (lidt græseoverskridende at det er så “loose”, når man er vant til klik).

Så lige nu er konklusionen at jeg er positivt overrasket. Jeg har også et spritnyt sæt Look S-track til ligge klar som skal prøves af. Min forventning er at jeg kommer til at bruge begge typer fremadrettet, hvor flats virkelig kan gøre noget for min teknik, og klik’en kan give det ekstra tråd på de lange ture (som i øvrigt bliver bedre teknisk af at have kørt med flats forinden).

Jeg vil om noget tid prøve at opsummere lidt på erfaringerne, når jeg har flere timer i sadlen med begge typer.

Advertisements

One comment

Skriv et svar