Scott Strike 910 eRIDE [First Ride]

Siden jeg startede med MTB igen, for godt 10 år siden, har jeg haft en del cykler, lige fra hurtige hard tails, med kort vandring, til min nyeste cykel, som er en Genius eRIDE 900 Tuned med 160/150 mm vandring. Jeg har samtidig været på en kæmpe rejse, med min udvikling udi teknikken også. Det har været fedt. Når man nu har 160 mm. til rådighed, går tankerne ind i mellem på om det er for lidt, eller for meget. Jeg synes sådan set at jeg udnytter vandringen fint med min kørestil, og jeg elsker den geometri som Genius også kommer med. Men jeg har været så heldig at mit gode samarbejde med Scott Sport Danmark, har resulteret i at jeg har fået stillet en Scott Strike eRIDE 910 til rådighed til test den kommende måned. Så nu kan jeg i hvert fald få testet hvad 140 mm. vandring i form af en Strike, gør ved min og mine oplevelser på sporet.

I dag blev første tur kørt. I går fik jeg sat dæmperne op til min – i øjeblikket lidt for høje vægt, justeret greb m.m., sadelhøjde og hvad man nu ellers lige skal kæle lidt for, inden cyklen skal med på sporet. 1. tur, gik til et semi-lokalt spor i form af Stensbæk MTB spor, som overvejende er et blåt spor, men med en del sjove elementer, og lidt røde passager. Lige fra første meter følte jeg mig godt tilpas på cyklen. Den virker agil, er nem at kaste rundt med og udstyret er i orden: Bosch CX motor, Purion display, 625 wh. batteri, FOX 34 Float Performance fordæmper, FOX Float EVOL bagdæmper (140 mm. foran og bagpå), TwinLoc lockout, Shimano BR-MT 520 bremser, 203 mm. skiver, SRAM NX Eagle bagskifter, 11-50 kassette, Syncros Duncan Dropper Post 2.5, Syncros 30 mm. fælge og Maxxis Rekon 2,6” dæk. En rigtig fin specifikation, som fungerer i praksis, men også holder prisen i et niveau, som ikke stikker helt af.

Nu er det ikke verdens mest tekniske spor, som jeg kørte første tur på. Men til gengæld er det et spor som har lidt af det hele: Snørklede sektioner med masser af rødder, masser af sving, masser af tekniske indslag, små rockgardens, switchbacks både op og ned og lidt hop til at få luft under dækkene. Cyklen kører fint det hele. Bosch motoren stod i EMTB under hele turen, og gav det den skulle. Purion displayet er low tech, og gør hvad det skal. Jeg var lidt skeptisk over Rekon dækkene, men jeg havde ramt et rigtig fint tryk, og der var masser af bid, selv om sporet var lidt fugtigt, uden at være mudret / smattet. Der hvor jeg mærker den største forskel mod Genius eRIDE (som jeg har kørt det sidste år), er nok dæmpningen. Der mangler lige det sidste i landingerne, men jeg synes hurtigt at jeg vænnede mig til det, for til gengæld føles cyklen lettere i fremdrift, så der kom nok ogå lidt mere knald på, ud over kanterne på hop og drops. På intet tidspunkt følte jeg at det var usikkert. Et andet sted hvor forskellen er mærkbar, er det faktum at Strike er lidt nemmere at få rundt i de mere snævre sving og passager, og har en kortere vej rundt i sving. På sådan et spor som jeg kørte i dag, var det mærkbart.

Rent udseende mæssigt ligger den meget op af Genius, med opbygning af ramme, placering af dæmper, batteri m.m. Så den del vil jeg ikke gå så højt op i nu.

Alt i alt havde jeg en rigtig god første tur med Strike’n, og glæder mig til de næste ture, og især at udfordre den lidt mere på de tekniske spor. Jeg vil opsummere alle indtryk i et kommende indlæg, når jeg har mange flere timer i sadlen af cyklen.

Vi ses på sporet !

/Morten

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s