Første indtryk: Scalpel Si Carbon 3 2017

I fredags hentede jeg min nye cykel, en Cannondale Scalpel Si Carbon 3, 2017 model – og søndag blev det endelig tid til den første rigtige tur på den. Det var planen at jeg allerede inden denne tur, skulle have lavet nogle af de planlagte ændringer, men det var der ikke tid til, så den er stort set kørt som leveret. Dvs. med fast sadelpind og så monterede jeg mine Vault flats på den, så pedalerne var eneste jeg var rigtigt hjemme på.

Det første jeg bemærkede var den markant ændrede geometri. Det var en helt anden cykel at sidde på, jeg følte med det samme at jeg kom længere bagud over krankboksen, hvilket jo så også er tilfældet. Der er flere der har sagt at den er mere aggressiv end forgængeren. Det synes jeg faktisk ikke er tilfældet (heldigvis…). Min oplevelse er at geometrien gør at den er lidt nemmere at håndtere nedad, og at man faktisk også får en rigtig god position på cyklen når det går op. Den er ikke så direkte i styringen som forgængeren, til gengæld er en af de helt store fordele, at grundet den kortere kædestag, og placeringen af kranken, er cyklen nemmere at presse ned til mere bid i underlaget, hvilket især mærkes på håndteringen i sving og mere tekniske passager. Min testtur var en +50 km. XC tur, hvor der blev kørt en smule asfalt, en lang tur på grus/skovveje, og en runde på et teknisk singletrack (Stursbøl Plantage), så det var en varieret omgang. Lige ud på asfalt og grus, rullede cyklen bare godt. På min gamle cykel var der også 1×11, men med SRAM set-up, hvilket giver en 10’er på kassetten, som jeg havde suppleret med en 34 t. oval Absolut Black klinge. På 2017 modellen er det Shimano 11 speed kassette, hvilket giver en 11’er på den tunge gearing på kassetten, og med en rund 32’er klinge. Så her kunne jeg godt fornemme at jeg manglede lidt på topfarten, hvilket er grumt i sig selv, når hastigheden bliver høj. Jeg var også på forhånd lidt bekymret for Shimano bagskifteren, da jeg er ret glad for SRAM, men det er indtil videre gjort til skamme, for XTR bagskifteren gør det rigtig godt – når lige man lærer Shimano triggeren at kende igen. Der står også Shimano på bremserne, og det gjorde der også på den gamle, for jeg mistede tålmodigheden med Magura, og fik sat XT M8000 bremser på, og disse sidder også på den nye. Så her var jeg også hurtigt hjemme. Af en eller anden grund har Cannondale valgt at sætte 160 mm. skiver på både foran og bagpå, om det har nogen nævneværdig effekt, er nok først muligt at svare på når der virkelig kommer pres på – og så det må vente lidt endnu.

Turen gik rigtig godt, og jeg er indtil videre meget positiv. God på transportsektionerne, endnu bedre på sporet. Uden at give nævneværdig meget gas, og uden for meget pres, lykkedes det mig at køre mine bedste omgangstider på sporet vi kørte på, og når man tænker på at det var min første gang på cyklen, synes jeg at det lover rigtig godt. Jeg havde rigtig god føling med cyklen, og stort set på alle parametre var jeg godt med. Jeg kunne dog mærke at når jeg skulle have luft under hjulene, og ville hoppe/sætte af, var der en anden balance i cyklen. Den skal jeg lige have fanget, så jeg får styr på afsættet igen, men det må være noget med at øve, øve og øve. Så skal jeg nok knække den kode igen.

Hvad skal der så ændres?

• De hårde greb bliver udskiftet med nogle Chunky ESI grips. Dem er jeg glad for at køre med, og jeg kunne mærke på testturen, at mine hænder godt kunne sove lidt med de originale, så det er en prioritet.
• Cyklen kommer med Racing Ralph dæk. Jeg synes at de ruller godt, men er aldrig blevet overbevist om Schwalbes ever udi tubeless performance, så det bliver udskiftet, med nogle med lidt mere knop, og her kan det være at jeg satser butikken, og prøver noget nyt og relativt ukendt. Stay tuned…nye dæk på vej – og ja, de skal selvfølgelig køre Tubeless. Jeg ved godt at der er mange som sværger til latexslanger og ikke gider snask, men da jeg kun 1 gang det sidste 1,5 år har haft en slange i mine dæk, er jeg stadig til tubeless.
• Min Rockshox Reverb kommer på i  morgen. Den er allerede savnet. De som kører med en ved hvorfor – den er svært vanedannende, og jeg er super glad for at køre med den.
• Jeg er også blevet ret glad for et ovalt tråd. Det betyder også at den runde klinge, i løbet af kort tid kommer på bænken, til fordel for en Absolute Black 34 t. Den giver mig lidt på topfarten, men jeg føler at der hvor den kommer til sin store ret, er på sporet, hvor det er nemmere at holde kæden stram, når trådet er ovalt. Det giver også en fordel op ad.

Ovenstående er her og nu – dvs. inden for de næste par uger, alt efter hvad tiden er til. Over tid er drømmen nok også at der skal et sæt carbonhjul på dyret, ikke nødvendigvis et af de store mærker, men nok mere noget som bygges til mig og cyklen, og som har lidt mere bredde end racemodellen fra ENVE.

Så 1. indtryk er rigtig positivt, og jeg glæder mig til at prøve lidt mere tekniske udfordringer, og til at få mere pres på drengen. Jeg kommer tilbage med en mere udførlig test, når jeg har lagt nogle flere timer i sadlen, forventeligt i løbet af efteråret.

Har du spørgsmål eller kommentarer til testen, så spørg mig på Facebook, det er altid godt med gode konstruktive dialoger om noget så spændende som MTB’er :-).

Vi ses på sporet!

//Morten

Ps. Cyklen er købt hos Fri Bikeshop i Vejen. Hvis du ønsker god service, rådgivning og et godt tilbud på din næste cykel, kan jeg kun anbefale at tage fat i dem.