5 MTB opgraderinger som gør en forskel.

IMG_0031
5 opgraderinger som gør en forskel.

I 2015 oplevede jeg flere MTB mæssige åbenbaringer. Det lyder nok en anelse langhåret, men på flere måder fandt jeg mig selv, og fandt ud af en retning i MTB livet. Indtil da, handlede det mest om at komme hurtigt fra A til B, på en cykel som var let, og mere fokus på at holde tempo, end at have det sjovt og forbedre teknikken.

1. Fjeder i r*ven.

Første store opgradering var cykelskifte. Fra en let race orienteret Cannondale F29’er i Team udgave (8.9 kg), til en tungere, men stadig XC orienteret Scalpel 2 – som er mindst 2 kg tungere. Jeg føler mig bedre tilpas på Scalpelen, og er blevet ret glad for den ekstra dæmper. Det er nok mere fully’ens egenskaber, end det er egentlig mærkeorienteret, det har bare givet mig mere sikkerhed på de mere tekniske spor, bedre håndtering og ikke mindst lidt mindre stød til min halvdårlige ryg.

IMG_0032
Bagdæmper giver mig mere kontrol på de tekniske spor.

2. Fuld kontakt, pedal.

Efter overgangen til fully, og en mere loose kørestil, blev jeg mere og mere bevidst om at jeg var langt bagud på teknik. Det kom til udtryk når jeg var med drengene på sporet. Op af bakkerne og ud af de lige stykker eller flowpassager, var jeg ok med, men så snart det blive teknisk, især med drops og hop, var jeg mere eller mindre sat af. En erkendelse som gjorde at jeg blev bevist om at det var huller som skulle lappes, og der skulle sættes meget ind her. Så næste opgradering var flats. Prøvede mig lidt frem, og allerede med nr. 2 var jeg solgt. Sikke en frihed det gav da jeg fik de blå Vaults monteret. Efter flere år fastspændt til SPD, Eggbeaters og S-track pedaler, fik jeg endnu en åbenbaring…. Følte mig pludselig tilpas og modig på cyklen. Har godt nok haft klik på et par gange det sidste 1/2 år, nemlig til Hærvejsløbet, hvor jeg mente at de 150 km ville være mere behagelige med klik og den dag i Harzen hvor Kongeetapen med 2500 højdemeter skulle køres. I dag ville jeg bare have kørt begge dage med flats, og det bliver også flats til 100 km i Aalborg og på Highland MTB turen mellem Silkeborg og Århus her i 2016. Føler mig tilpas på dem, også på de lange træningsture på +50 km. Flats fås i mange prisklasser, og man får ofte hvad man betaler for. Startprisen ligger fra DKK 300 og op, prøv dig frem, og find de rigtige til dig.

IMG_0033
Flats og Five Ten Freerider skov er den optimale kombi for mig.

 

3. Fuld kontakt, sko.

Når man har sagt flats, siger man også Five Ten – eller alternativt en anden sko, som er optimeret til brug med flats. Jeg var omhyggelig med at gennemlæse anmeldelser, gode råd og om praktiske erfaringer udi emnet. Derfor faldt valget på Five Ten. At det samtidig er sko som bare sidder HELT som de skal, på min skandinaviske platfod, og ikke som en italiensk rævesaks, er bare med til at gøre sagen endnu bedre. Perfekt stivhed i skoen, men det mærker du kun på pedalen. Stealth sålen nærmest klæber til pedalen, og det gør at du skal flytte vægten helt væk fra pedalen, for at miste kontakten. Man skal lige vænne sig til snørrebånd (lyder mærkeligt, når nu de er på alle hverdagssko…), for de kan være i vejen, hænge fast og andet “sjovt”, men det klares ved dobbeltknuder, og få dem bundet rigtigt op. Five Ten Freerider er ikke den dyreste i programmet og kan findes fra ca. DKK 700,- og op ad, ofte med lidt rabat på sidste års farver og modeller.

4. Flyt rundt med vægten.

Når nu man bliver mere modig, har bedre kontrol med cyklen og fantastisk kontakt med pedalerne (føling), begynder udfordringerne naturligt nok at blive større. Det betyder at der fokuseres på balance og vægtfordeling, og her kom sadlen altså lidt i vejen. Mange vil nok sige at det er overkill at køre med dropper post i lille DK. Men prøv det lige engang. Det giver en frihed uden lige, at sadlen forsvinder når den er i vejen. Min løsning var en Rockshox Reverb, monteret med skjult kabelføring i rammen. 125 mm. drop (lad være med at tage mindre, gerne 150 mm. hvis du har plads…). Længden var en 420 mm. da jeg kører på en M ramme og er lige til den langbenede side til sådan en (passer perfekt). Der er mange modeller at vælge i mellem, forskellige typer udløser, mekaniske, hydrauliske og nu også snart elektroniske. Find den som passer til din cykel, husk at diameteren skal passe, og der fx kun er få modeller at vælge i mellem til 27,2 mm. – flere til de større som fx 31,6 mm. på Scalpel’en.

5. Lær af andre.

Den vigtigste opgradering for mig i 2015, var helt klar at jeg indså at det ville være smart med lidt professionelt hjælp. Så allerede i januar, var jeg med en flok MTB’ere på et teknik kursus, som blev afholdt af Feriecenter Slettestrand. Allan som instruerede os, var rigtig dygtig, og der blev mange af basistingene for alvor pudset af. Kurset her gav anledning til at ville mere, og da jeg selv er med i en klub også, hvor jeg også gerne vil lære fra mig, var det naturligt nok at begynde på uddannelsen til MTB Instruktør. Så igen blev markedet tjekket, og DGI uddannelsen udvalgt. Så i efteråret 2015, kunne jeg sætte flueben ved basisinstruktøruddannelsen i DGI regi. Den skal følges op når det er muligt af et større teknik kursus, som vist nok også kommer til at foregå i Slettestrand, hvilket kun er et plus, for der er udfordringerne mange, og både teknikbanen og sporet perfekt til at blive bedre. Så rådet herfra er: Meld dig til teknikkursus. Der er mange rigtig dygtige instruktører. Danmarks bedste downhill kører Mads Weidemann holder egne kurser i alt fra hop og svingteknik, til rockgardens m.m. Explore MTB har et ret stort program til alt fra begyndere til øvede og hvis du samtidig vil kombinere din træning med et af Danmarks fedeste spor, ja så kommer du ikke uden om Slettestrand Feriecenter.

IMG_0037
Tekniktræning er noget du kan bruge HVER gang du er på sporet.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s