Når der har været givet fuld ild til træningen, og jeg ved at det bliver hårdt ved kroppen dagen derpå, kan jeg mærke en positiv forskel hvis jeg tænker lidt over hvad jeg indtager lige efter træning. Så i løbet af en time efter jeg har trænet, er en af mine faste rutiner blevet en protein shake. Generelt er min kost meget proteinrig (meget alá LCHF), og hvis man skal tro på de kære kostguruer, ville det være nok med et glas mælk eller en leverpostejmad, men her er en af de ting som JEG kan mærke gør en forskel, og det er præcis det som det handler om. Find ud af hvad der virker for dig. Lige nu er min favorit en jordbær eller vanilje shake fra Bodylab som jeg mixer med skummetmælk. Det er bare nemmere når det smager godt, og det gør disse :-).

Hvad gør du for at være hurtigt klar til kamp igen?

Advertisements

Skriv et svar