Hvad med børnene når vi træner?

Jeg skal være den første til at indrømme det: Jeg har ikke været god til at tænke børnene og familien ind i min træning. Der har nok mest af alt været en mental barriere for hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan. Min holdning er stadig at der er noget som er godt at gøre alene (eller med træningskammerater), og noget som er bedre med børn. Mikkel på 12 er begyndt gerne at ville med, så jeg har haft ham med et par gange. Min kæreste er god til at skubbe lidt på, og det er jeg glad for, ellers ville der nok ikke ske nok på den konto. Men hvad med Maya som fylder 2 her til juli? Der købte jeg forrige år en rigtig fin løbevogn, så hun kunne komme med ud og træne. Der var bare et problem. At købe en løbevogn gør ikke faren til løber, så i det tidlige forår i år, røg den til salg (nemt at sælge en god vogn, som stort set ikke var brugt ;-)) – og pengene + det løse, blev lagt i en cykelvogn som kunne spændes efter både MTB og citybiken. Sidstnævnte bruger jeg stort set aldrig, så udfordringen var at få vognen koblet på en high-end MTB som ikke ligefrem er skabt til formålet. Men det blev løst og vi har været afsted sammen, både børnene og jeg, og Louise har også været med. Så vi kan nu komme ud og cykle sammen som familie. Den bette nyder at komme med ud, føle at hun er med, se ud på byen eller naturen, som giver hende et perspektiv hun ikke er vant til. Træningsmæssigt er det ikke mange km’er det giver, men jeg skal hilse og sige at 30 kg. ekstra på slæb, giver noget til benene – så uanset mængde og tid, vil det altid gøre noget. Men det vigtigste er at jeg får børnene med. De lærer glæden ved at være sammen på denne måde. De lærer glæden ved at komme ud. Får frisk luft. Måske endda også en interesse for at cykle – det er og bliver deres valg.

I løbet af den næste måneds tid, kan du læse mere om hvilken cykelvogn jeg har købt, hvorfor og ikke mindst hvordan det virker. For der er der en anmeldelse klar af vores Croozer.

// En klog mand sagde engang: Sørg for at dine børn får interesse for MTB. Så får de aldrig råd til at købe stoffer.//

Tag børnene med på tur, de elsker det.
Tag børnene med på tur, de elsker det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s