Efter knap halvandet år med min ellers trofaste POC Trabec Race (MIPS), synes jeg at det var tid til at prøve noget nyt. Jeg har været glad og tilfreds med Trabec, som jeg har skrevet indlæg om ved tidligere lejlighed. Jeg stod også foran min tur til Malaga, og det var derfor oplagt at have den nye hjelm med. Hvad skulle det så være for en denne gang? Beskyttelsen skulle minimum være den samme som Trabec, hvilket betyder at hjelmen skal gå godt ned på baghovedet, have MIPS og sidde godt. Komfort er vigtig, for det betyder at man ikke begynder at løsne på stropper eller andet, og at hjelmen dermed sidder hvor den skal – for ellers går en del af beskyttelsen også fløjten. Jeg gik lidt på research, og efter at have været i tænkeboks i noget tid, faldt valget på en Troy Lee Design A2 hjelm. Hjelmen blev bestilt hos Cool MTB, og kort efter kom pakken og jeg var klar til Spanien.
Første indtryk af hjelmen er meget positivt. Det er sgu en flot hjelm, knald på farverne, og min teenage søn mente at den skulle hedde Lightning McQueen…. Størrelsen skulle passe til mit omfangsrige hoved, så det er en XL/2X, da jeg måler omkring 60,5 cm. rundt om skallen, i nyklippet version. Remmene er solide og nemme at tilpasse, der er det sædvanlige klikspænde som virker som det skal, og i nakken kan man ment tilpasse og stramme / løsne hvor tæt man ønsker den skal sidde der. En ting som springer lidt i øjnene, og som mærkes med det samme, er at polstringen inden i hjelmen har lidt mere volumen end jeg før har set, og det betyder bare at den føles endnu bedre at have på. A2 er en videreudvikling af firmaets A1. Den største forskel er at der er 25 % mere ventilation, og det er en af grundene til mit valg, da jeg godt kan lide at varmen også kommer væk fra hovedet. Hjelmen har mere volumen end en traditionel XC hjelm, og fylder noget på hovedet. Da jeg kommer fra Trabec’en, er det ikke noget jeg ligger mærke til – men kommer du fra en mere raceorienteret hjelm, vil du helt sikkert lige skulle vænne dig til det, men sådan er det mere flere skifte på udstyr, og noget som man i min verden hurtigt gør.
På sporet:
Min første rigtige tur, var min dag 1 i Malaga. Her var der omkring 18-20 grader varmt, og solen stod højt på himlen. Noget anerledes end de minus 2 der var i DK, da jeg fløj sydpå dagen forinden. Her fik jeg rigtig lov at teste. For der blev både kørt op, med masser af højdemeter og dermed et hoved som skulle ventileres, og når det gik ned, var underlaget udfordrerne, og med masser af sten og rødder, som blev absorberet af krop og dæmpere på cykel. Her var jeg solgt med det samme. Hjelmen har en virkelig god ventilation, og sørger for at varmen kommer væk. Det er både pga. åbningerne foran og i siden, men også fordi at der er tænkt over at luften både skal ind og ud, og at der dermed også er store ventilations åbninger ved baghovedet. Virker super. En anden ting som er vigtig, når man har nok at gøre med at få sig selv og cykel sikkert over et udfordrerne og bumpy underlag, er at hjelmen sidder hvor den skal. Og bliver der. Det gør den også . Vægten er tæt på de 400 gram, og dermed er det ikke en letvægter som hjelm, men ok for typen. Men den føles ikke tung, og balancen er rigtig god. Skyggen kan justeres lidt efter behov, men ikke noget jeg piller meget ved, når først den sidder som jeg synes den skal. En ting som jeg lige bed mærke i efter de første 2 dage i Spanien, var at der ikke var de sædvanlige trykmærker i hovedbunden. Så den gode polstring er ikke kun til pynt.
Jeg har også haft mulighed for at teste i DK, her i februar / marts måned, og har kørt et par ture, på samlet set 5 timer med den. Her har jeg haft hjelmhue på, og bortset fra en lille justering i nakken, sidder den også bare lige i skabet med den på. Her er oplevelsen også kun positiv.
Ting som kunne være bedre?
Umiddelbart er den en super fed hjelm. De ting som jeg ønsker er bedre, er ikke unikt for denne hjelm, men nok mere noget som har irriteret mig ved de hjelme jeg har haft til nu. Den måde som hageremmen justeres på er altså lidt tricky. Det overskydende strop, som i mit tilfælde er meget, sidder i vejen, og klipper man det af, har man et par ender, som jeg frygter vil trevle. Måske det kan klares med lidt varme, så den smelter sammen, i hvert fald noget jeg skal arbejde med. En anden ting er omkring volumen. Når man er i denne type hjelm, og man som jeg har et stort hoved, fylder de godt i landskabet. Det er selvfølgelig også fordi at det kræver noget EPS at give sikkerhed – så når / hvis man kan opnå den samme beskyttelseseffekt med en mindre volumen, er jeg på. Ville også have ønsket at der var insektnet som standard på hjelme i den prisklasse, havde et par situationer, hvor jeg kastede ankeret, og flåede hjelmen af, for at finde ud af hvilket dyr der kriblede rundt i mit sparsomme hår….
Konklusionen:
Det er en fed hjelm. Jeg er glad for den. Den har de elementer som skal til for at give en ekstra sikkerhed, noget som jeg gerne betaler lidt ekstra for. Farven er fed, og er man ikke til de vilde farver, er der mange andre at vælge i mellem i programmet. Prisen er rimelig i forhold til kvalitet og ydelse, selv om den med sine DKK 1.399,- er i den høje ende, uden dog at sprænge rammerne. Kan kun anbefale den, men som alt andet: Prøv den først, og vælg en anden hvis den ikke sidder helt som du ønsker det. Det er uanset om det er denne, eller andre modeller – en hjelm skal man ikke gå på kompromis med. Købt hos Pia og Sune hos Cool MTB.
Har du spørgsmål til dette indlæg, så skriv til mig på Facebook.
Vi ses på sporet!
/M.
Hvordan oplever du hageremmen og justeringen under øret (eller manglen på samme!)? Jeg synes det er lidt irriterende at “V’et” ikke kan justeres, så hageremmen giver mig en let kvælende fornemmelse. Jeg har monteret de to ekstra puder i panden som manualen anviser, men det er stadig ikke super godt.
LikeLike
Hej Niels,
Jeg har prøvet mig lidt frem, og justeret hageremmen godt ind, hvilket betyder at det nu sidder som det skal. Kan lige prøve at kigge på den i aften, om hvordan v’et sidder, jeg husker det som om at det “kom på plads” under justering, men er ikke sikker. Skriv evt til mig på Facebook, så kan jeg evt skyde et billede til dig.
LikeLike