Rejseberetning fra MTB tur til Malaga i februar 2018.

gptempdownload-1

Den danske vinter er lang. Meget lang. Derfor kan man som MTB’er godt engang i mellem slippe drømmene fri, og tænke på tørre spor, høj solskin og ikke skulle tænke på ekstra tøjlag, store vinterhandsker og elefanthue. Jeg forsøger at sætte mig ud over længslen, og kommer jævnligt afsted, i regn, sne og mudder. Men jeg skal også være komplet ærlig og sige at min favorittid på året er forår eller sommerdage, med optørring, lunt vejr og lys i stedet for mørke. Det tog mig derfor ikke mange sekunder at sige ja tak, da Martin Nørris fra MTB Harzen forslog mig at tage nogle dage i Malaga, så jeg kunne se hvad han er i gang med dernede. Jeg fik hurtigt booket en flybillet til uge 8/2018. Der går fly fra Billund, Aarhus, Aalborg og København (kan være forskellige dage i ugen), og billetter fås fra ca. 1.200,- til 2.500,- alt efter selskab. HUSK at man som MTB’er har meget svært ved at få plads til det hele i håndbagagen, så jeg vil anbefale at booke indtjekket bagage. Jeg fløj med Primera Air fra Billund, med afgang kl. 16:10 tirsdag og hjemkomst 14:45 fredag. Normalt vil turen vare til og med lørdag, så man også har en cykeldag fredag, men jeg havde en stram bagkant, og valgte derfor kun at være med de to dage.

Travel light, freeze at night.

Dagen for afrejsen oprandt, og på trods af nogle hektiske timer med at få mit arbejde klaret inden turen, lykkedes det mig at få pakket dagen inden, og komme med flyet til tiden. Kufferten var proppet godt til, da jeg havde valgt selv at tage alt udstyr med hjemmefra. Havde en fin ny hjelm fra Troy Lee Design som skulle testes fra turen, og jeg havde også opgraderet mit sikkerhedsudstyr med et par albuebeskyttere fra iXS, som lige som hjelmen også blev bestilt fra Cool MTB. Havde så selv rygbeskytter, knæ- og albuebeskyttere, hjelm, briller, mine egne pedaler, Five Ten sko, Garmin GPS, Camelbak Mule, handsker og alt det normale cykeltøj med. Kørte i kort baggy med bibs inden under, og langærmet jersey med svedundertrøje under, og det viste sig som værende et perfekt valg. Kan med fordel suppleres med en god vindjakke, da vinden kan være hård, og der er stor temperaturforskel fra området ved stranden, og op til de tyndere luftlag i Mijas. Jeg havde dog ikke min i brug, men det er et spørgsmål om hvordan man har det med varme, og her der der jo en grund til at der er lavet dual aircon i de fleste biler i dag 😊.

Jeg landede ca. 19:30 tirsdag aften i Malaga lufthavn, og vi havde forinden aftalt at Martin hentede mig der kl. 20. Det passede perfekt, for inden man får bagagen udleveret, og har fundet udgangen, er der hurtigt gået en halv time. Afhentningsservice er faktisk en ydelse som er med i prisen, så længe man gør den inden for tidsrummet kl. 19 til 23 på tirsdage og lørdage mellem kl.  8 og 23. Super god idé da man ikke skal tænke på Taxi,Budgetog samtidig sparer i omegnen af 80 EUR, da prisen ligger mellem 40-50 EUR pr. vej, med de spanske taxi’er. Hvis du kommer uden for dette tidsrum og har brug for en taxi er anbefalingen at have adressen skrevet ud, så det er nemt at række chaufføren den, da det ikke er alle som forstår engelsk på solkysten. Turen til Finca’en hvor indkvarteringen sker, tager ca. 30 min, så det er nemt og hurtigt. På Finca’en bliver man indkvarteret i lejligheder, hvor der for de fleste vedkommendes er badeværelse i direkte tilknytning på de forskellige værelser, og der er køkkenfaciliteter, vaskemaskine og fælles morgenmad til rådighed. Der er aflåst cykelopbevaring, og værkstedsfaciliteter til at klare reparationer og samling af cykler som medbringes hjemmefra. Hvis du lejer cykel, bliver den sat op til dig (dæmpere/pedaler m.m.), og er således klar til sjov på sporene. Med mindre du har en trailcykel med minimum 120 mm. vandring selv, vil jeg anbefale at du lejer. Da jeg var afsted havde jeg en Tallboy til rådighed som er magen til min egen, og det gav lidt hjemmevant følelse, men jeg kunne også mærke at den var pænt presset, og derfor ville jeg uden videre booke en Hightower næste gang, som med 140 mm. har mere at gøre med, for terrænnet er særdeles udfordrene, og passer til sådan en cykel. De cykler som kan lejes er alle brugbare, og sat op til det. Der er sat ekstra beskyttelse på, og vil man finde ud af ikke bare er til pynt, når man rammer sporene. Hvis du har egen cykel med, så overvej tubeless set-up, da der er mange tjørne i området, og det vil spare dig for en punktering eller to. Dropperpost er i øvrigt i min optik et krav, hvis du igennem sporene i et stykke.

Første dag på sporene.

img_1623

Onsdag morgen vågnede vi op til en super flot himmel. Solen var på vej op, og selv om vinden var lidt til den hårde side, så det rigtig godt ud. Der er morgenmad kl. 8, hvor jeg møder de andre deltagere. Vi er en gruppe på 5 gæster til denne tur + Martin som står for det praktiske og vil guide os. De andre gæster har også tidligere været hos Martin i Harzen, og stemningen er både god og hyggelig, så det lover godt. Morgenbordet er godt og der er noget for enhver smag, og der er fokus på et vi skal ud og yde. Efter maden er det grejtid. Tøj og grej gøres klar, og cyklerne tjekkes. Kl. 9:30 bliver vi hentet af en shuttle bus, som har trailer med til cyklerne. Kort efter er vi på vej op i mod Mijas, hvor dagens tur starter. Solen har godt fat nu, og temperaturen på vej op. Vejrudsigten siger max 20 grader, og klart vejr hele dage – vinden stadig frisk. Oppe på toppen bliver cyklerne hurtigt taget af, og der uddeles madpakker som vi selv har med i rygsækken hver især. Kort efter er vi klar, og selvom vi jo nok mente at vi var kørt op, så begyndte dagens tur med en opkørsel. I Mijas ligner bjergene de andre jeg har set i det sydlige spanien fra ferier m.m. Tørre, stenede og med regnvandsrender fra de få, men nogle gange meget kraftige byger. I skyggen var der lidt køligt, men så snart solen var igennem, var det nu varmt. Efter noget tid, var vi klar til dagens første nedkørsel. Martin gennemgik nedkørslen bid for bid, og gav præcise informationer om hvor vi skulle være påpasselige. En del af sporet var tekniske singletrack, men der var enkelte meget svære passager, og her skulle alle af og trække igennem. Da jeg så dem forstod jeg hvorfor. Vi kom afsted nedad, og ind i mellem skulle jeg lige knibe mig selv i armen, for hold nu k…. hvor var det fedt. Flere steder var der panoramaudsigt, ud over vandet, og enkelte steder fik vi lige et glimt af Gibraltar. Sporet var udfordrene, og krævede hele tiden fuld opmærksomhed. Rødder, store sten, drops, switchbacks og andet godt – vi var hele udvalget igennem. Jeg havde på forhånd valgt at køre til den sikre side, så der var nogle passager, hvor jeg stod af, og andre hvor den sjovt nok fik gas, nogle gange er det at fornuften tager over, andre gange burde den havde gjort det. Nedkørslen var lang, udfordrene og sjov. Vi samlede løbende op, og snakkede de forskellige ting igennem. Heppede af hinanden, når vi fik taget en forhindring som var en personlig udfordring, og der var også tid til at fejlrette lidt, og give gode tips til hinanden – det er sådan en tur skal være! KaffestopGodt nede på vejen, besluttede vi os for at det ville være godt med en kop-tår-kaffe, og så gik det ned mod nærmeste by. Vi fandt en café og fik en forfriskning, kaffe eller vand. Vi havde jo nok bemærket at det var gået pænt ned ad mod byen, og så er det jo at det går op igen. Det gjorde det. Langt sejt træk, først lidt asfalt, så en ret stenet skovvej, som endte med singletrack op ad. Vi valgte en pause efter en times tid, hvor madpakkerne blev indtaget. Herefter op igen, grus, sten og flere stigninger. Havde i forhold til min ringe forberedelse og form ok ben, men de mange højdemeter hævnede sig senere. Godt oppe på toppen igen, og efter at have nydt endnu en fantastisk udsigt, gik det ned igen. Sporet var igen meget teknisk, men det meste kunne køres. Enkelte passager var så vilde at alle måtte af og gå – helt op til hundrede meter, så jeg fortrød ikke mit valg af Five Ten Freerider, som faktisk også er til at gå i. Måske lidt til den bløde side, og de mange skæve vinkler på sten / klipper, udfordrede også mine led til max. Vi endte dagens sidste nedkørsel på en asfalt vej, og herfra havde vi en 15-20 km hjem, og havde vel kørt ca. 20 km. hertil. Mine ben havde været meget udfordret på nedkørslen, da man hele tiden er i bevægelse, og den lange opkørsel havde gjort dem godt møre. Gruppen var generelt ved at være træt, så tempoet var tilpas hjemad, og vi besluttede os for at køre forbi lystbådehavnen, og bagefter til strandpromenaden for at få is. Vi var hjemme ved 17 tiden, godt trætte alle sammen. Vi spiste god mad nede i byen, og gik relativt tidligt til køjs, for at være friske til næste dag.

Dag 2 på sporene.img_1637

Torsdag var der lidt skyer på himlen, men vejrudsigten var god. Vinden havde lagt sig lidt, så efter det gode morgenbord og grejritualerne, var bussen igen klar til at køre os mod Mijas. I dag stod den på shuttle hele formiddagen, og vi skulle gerne nå 3 ture op inden middag. Første stop var på en næste nøgen top, hvor vi efter endnu en opkørsel, var klar til første nedkørsel. Det var igen teknisk, og ud over snørklet singletrack, var der her også nogle steder, hvor vi blev pænt udfordret. Vi kom alle godt ned, og fik snakket sporet igennem. Nogle af de ting vi kørte fik vores hjemlige rockgardens til at ligne en legeplads, og alt hvad vi kørte var naturlige spor/stier, som også blev brugt til vandring.

Dagens anden tur gik op til samme sted som vi startede onsdag. Var nedkørslen var en anden, og er kendt som SRAM’s testspor, hvor elementer som ”Brønden” krydrede det hele en smule. Da vi kørte nedad var oplevelsen igen et super spor, med masser af flow, masser af tekniske udfordringer, men også elementer som vi ikke kunne køre. Det var mere Enduro, og der var en grund til at en af dem hedder Brønden, for det var en ret dybt drop/hop, hvor landingen samtidig skulle klemmes ind i mellem de mange træer i skoven. Vi kom igen godt ned og fandt bussen.

Sidste shuttle tur op, endte på et nyt sted, og det var jo også en af de fede ting ved turen. Nogle spor lignede selvfølgelig hinanden lidt, men der var nye elementer på alle, og her fik vi igen vores sag for. Vi var et par stykker som var nede at smage på det spanske grus, men det var heldigvis nogle steder hvor vi faldt heldigt, og ikke fik slemme skader.

Godt nede på asfalten igen meldte kaffetørsten sig. Vi kørte ned mod byen, og fandt et kaffested. Igen super hyggeligt, og stemningen i vores gruppe var bare super, snakken gik på stort og småt. Efter kaffen cyklede vi videre, på en hjemtur, som var lang, og heldigvis krydret med noget super singletrack. Bakker, spor, tæt ”jungleagtig” skov/bevoksning og grus/stier. God kombi. Fandt ud af at tjørnebuskene havde lange tjørne, og vi fik alle gode rifter, jeg fik en flot en på snudeskaftet, og revet overlæben lidt i stykker. Ikke mere end at det selv stoppede, og det var en nem måde at få blodsmag på… Det var faktisk først da jeg kom hjem at jeg opdagede at det også var gået hårdt ud over læggene, og hvorfor de mere erfarne i gruppen valgte at køre med ”shins” til at beskytte skinnebenene. Sådan nogle har jeg også med næste gang.

Godt hjemme ved 16 tiden, og her var der bestilt massør til dem som ville det, og jeg måtte samtidig også sande at min del af cykelturen var slut, for dagen efter skulle jeg flyve kl. 11. Vi havde en hyggelig eftermiddag på terrassen, med nørdet cykelsnak og en kold eller cola, og fik om aftenen igen noget af det gode mad som Sydspanien kan byde på. 3 retter med øl/vin, sodavand og vand til ca. 35 EUR.  – det er både væsentligt bedre end i DK, og meget billigere. Hvad er bedre end at forkæle sig selv med noget god mad og drikke, efter en hård dag i sadlen.

Dagen efter spiste jeg morgenmad med gruppen, og tog derefter i lufthavnen, og de andre cyklede videre ud på de fede spor omkring Malage / Mijas.

Oplevelsen af Malaga som MTB destination er super positiv. Vejret er godt, og på den årstid er stedet ikke overrendt. Ude i bjergene mødte vi ikke ret mange, og dem vi mødte hilste pænt på. Martin har gjort sig umage i området, lige som han også gør i Harzen, for at finde de fede spor, og det er bare lykkes rigtig godt. Som et godt alternativ til skiferie, eller anden aktiv ferie, kan jeg kun anbefale sådan en tur. MTB Harzen har mange alternativer som du kan vælge i mellem, fra 3 til 6 cykeldage, mulighed for at tilmelde sig enkelte dage, hvis man er med familien i området, på ferie eller golftur, eller bor dernede. Indkvarteringen har høj standard, og der mangler ikke noget.  Så hvad venter du på?

Vi ses på sporet – også i Spanien!

/M.

Advertisements

Skriv et svar