Få mere ud af din MTB træning.

Find andre at køre med, og en ny MTB verden åbner sig.
Find andre at køre med, og en ny MTB verden åbner sig.

Nu er sommerferien overstået, og det vælter frem med gode foreningsopslag. Gymnastik, fodbold, holdtræning og meget andet godt. Jeg vil gerne slå et slag for de mange MTB foreninger som også begynder at røre på sig. For det er her talenterne udvikles, det er her du kan møde andre med DIN interesse. Mange tror at det så kun handler om at køre langt, hurtigt og vildt. Det er ikke rigtigt. Det handler først og fremmest om at køre med andre. Det handler om at du udvikler dig som rytter, ved at måle dig med andre, ved at lære af andre og får samtidig det sociale aspekt med. Mange klubber tilbyder samtidig fællestræning, tekniktræning, deltagelse i events, løb og ture til andre spor. Når man kører flere sammen, er der også god sandsynlighed for at opleve noget nyt, nye spor, nye ture og en anden sammensætning af træningen end man er vant til.

De mange klubber er ved at have en rigtig god geografisk dækning. Nogle af dem er også ved at være rigtig store, har deres egne talenthold, niveauopdelt træning og mange andre gode ting. Andre har fokus på det sociale og at komme ud og køre nogle fede ture. Find din lokale klub og prøv en tur. Du finder dem nemt ved at spørge i de mange MTB grupper på Facebook, eller evt. forhøre dig via DCU eller DGI. Du skal dog være opmærksom på at det ikke er alle klubber der er organiseret i et forbund, og så spred din søgning lidt – så er jeg sikker på at der også er en klub for dig derude.

Der er garanteret mange af Jer, der lige som jeg, sætter pris på en tur alene ind i mellem. Der er da ikke noget bedre en en solopgang eller solnedgang med en flot baggrund, god puls og sved på panden. Det skal der også være plads til. Men jeg har også lært en masse super dejlige mennesker at kende, ved at køre med min klub, ved at rejse ud med andre og ved at være med til løb og events – så det ene udelukker ikke det andet.

Der er også mange gode muligheder for intensiv tekniktræning – der kommer snart et indlæg om det emne også.

Vi ses derude på sporet!

/M.

Jeg sætter også stor pris på oplevelser i eget selskab, men er også til fællestræning og det gode som følger med.
Jeg sætter også stor pris på oplevelser i eget selskab, men er også til fællestræning og det gode som følger med.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s