Julegaveideer / Black Friday

Julen er lige om hjørnet, og det vælter ind med forespørgsler på hvad du ønsker dig til jul. Du ved som sædvanligt ikke rigtig hvad du skal ønske dig, for når der er pres på, udebliver de spændende ønsker. Jeg har i anledning af den gode danske tradition Black Friday, været lidt rundt på Cykelpartner.dk – og lavet et par forslag til hvad du kan kigge på, så der ikke kommer til at ligge strømper og underbukser under træet igen. Så se det som hjælp til selvhjælp, få en god pris på fredag, der er mulighed for at handle yderligere med rabat hele weekenden – rabatkoden kommer på min facebook side fredag.

Dropper Post:

En dropper post er den bedste opgradering til din MTB. Det er ikke bare min påstand, men noget som der stort set dagligt er en af de store MTB sider / blogs som kloger sig i. Jeg har de sidste par år kørt med en Rock Shox Reverb, som er en af markedets bedste. Det er en stor investering, men jeg har stadig tilgode at høre fra ham eller hende som har fortrudt sit køb. Der er mange andre muligheder, til priser fra ca. DKK 1.299,-, og her ligger Reverb’en nok i den tunge ende med sine ca. DKK 2.699,- kan købes med rabat fredag via linket her: Rockshox Reverb hos Cykelpartner.dk.

Drikkedunk eller Camelbak?

Jeg er til begge dele. Hver ting sin tid. Pga. min cykels dæmper, er der grænser for hvor meget vand jeg kan slæbe med, så derfor har jeg faktisk to Camelbaks som jeg skifter i mellem. En korttursrygsæk med 1,5 liters vandblære, hvor der er plads til en sammenrullet regnjakke, slange, pumpe m.m. Den anden er en MULE, som jeg bruger til dagsture i fx Harzen, eller når jeg skal have mere grej med på tur (fx kegler til tekniktræning). Når man bruger dunk på denne tid af året, og ikke er udpræget alkoholisk, er Chill fra Camelbak faktisk en god løsning. Her får man en isoleret dunk som holder vandet frostfrit – og om sommeren holder den på kulden – what’s not to like?

Camelbak MULE rygsæk med vandblære til ca. DKK 749,-

Camelbak Podium Chill 0,61 l. til ca. DKK 119,-

Get a grip

0159a1bd8a87c50a3f4552eccfb73476218a1e6d7f

En af de første ting jeg skiftede på min nye cykel, var grebene. For jeg havde kørt med ESI på den gamle (billedet), og også på den forrige F29’er. Jeg er blevet ret glad for det greb og den feel de giver, og vil ikke undvære – og det gør jeg så heller ikke. Her er der noget som alle selv kan skifte på 10 min, og som ikke engang behøver at være en julegave, men også fungerer fint i julesokken til 1. søndag i advent :-).

I min verden uundværlig, og til DKK 125,- for et sæt, er det ikke noget som ruinerer dig.

Find den i den farve som passer til DIN cykel på ESI Chunky 32 mm. greb.

Hvad kan du ellers bruge?

Tænk ud af boksen. Alt på MTB’en koster. Årstiden er storslem ved dine bremseklodser, og alt slides ekstra af mudder, salt og konstant belastning. Benyt muligheden for at få stumperne til en god pris. Kig forbi Cykelpartner.dk , din lokale cykelpusher eller hvor du nu køber dine stumper – og gør en god handel på Black Friday, enten til julegave til dig eller din cykel, eller til den næste omsorgsdag med din elskede (cykel).

I ovenstående indlæg er der affiliate links, som er med til at give tilskud til driften af denne side.

Vi ses på sporet!

/Morten/

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s