Det kunne være så lækkert.

Så går den ikke længere. Er lige nødt til at komme med et surt opstød. Vi holder lige nu ferie på Rømø. Lækkert sted, med super dejlig natur og rolige omgivelser. Familien storhygger, vi er aktive og kommer rundt til fods eller på cyklerne. Bilen har også været i brug, men kun pga nødværge med et hastebesøg i en super dejlig fiskeforretning.

I dag skulle vi prøve at besøge stranden ved Lakolk, så børnene kunne lege i sandet, og vi kunne finde en is bagefter. Så vi cyklede de 4,5 km gennem klitlandskabet, og endte på stranden, en super bred en af slagsen (ca 500 meter!). Turen fra vejen ned mod strandkanten, var en spidsrod mellem biler, heste, kite-cars, drage-tyskere og andet godtfolk. Helt ned til strandkanten kørte og parkerer bilerne. Uden noget system. Som småbørnsforældre var vi sgu lidt nervøse for at slippe den mindste krudtugle løs dernede, ikke så meget pga vandet, men mere den uberegnelige trafik. Hvorfor hel….. laver man ikke en p-plads helt oppe hvor stranden starter, og gør al motordrevet trafik ulovligt længere ude? Det var nøjagtig det samme i Blokhus sidste år, og det tager altså en stor del af glæden fra mig som bruger af naturen. Samtidig kan man jo konstatere det faktum, at  jo tættere på vandet folk holder, des bedre havde de haft af at bevæge sig nogle få hundrede meter…..

God ferie derude :-).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s