Klippestabil arbejdsstand til MTB’en

De sidste par år har jeg haft en god arbejdsstand, som jeg mente dækkede mit behov fint. Den har tjent mig godt, men da jeg fik Reverb’en monteret på min nye ged, var det eneste problem at kæberne var en anelse for høje til at gabe over det nederste stykke af Reverb’en, hvor man kan spænde et stativ fast. What do do? Ind og se hvad der så kunne findes af alternativer. Jeg skal være den første til at indrømme at det selvfølgelig kunne være superdejligt med et Park stativ. Det er proffernes førstevalg, men det er også prismæssigt tæt på et weekendophold med kæresten. Det ville også være fedt at opgraderingen havde en form for quick release, som alle der har stået og holdt cyklen i én hånd nok har drømt om. Løsningen kom lidt af sig selv. Var forbi allbike.dk for at købe lidt sliddele, og så at de havde fået et nyt produkt: Contec Rock Steady – et værkstedsstativ/arbejdsstand som på papireret kunne det jeg ville, havde kortere kæbegreb, quick releases, fremadvendte ben (stikker ikke bagud) og en ok pris: DKK 675,-. Det lød jo næste for godt til at være sandt, så det var med spænding at jeg ventede på posten, for hvad var det jeg havde bestilt – ville den leve op til forventningen. Ventetiden var kort, det er en væsentlig fordel at handle steder hvor det går hurtigt, og der har allbike.dk endnu ikke skuffet.
Kassen brun og kedelig, og måtte hurtigt over skulderen. Stativet er samlet fra fabrikken, og det betyder at det blot skal foldes ud, spændes sammen med quick-releases, og så er du klar til at nørde med mekanikken. Højden er passende, jeg bruger det i fuld højde, da jeg godt kan lide at kranken er i nogenlunde arbejdeshøjde, men det er meget nemt at ændre på. Sadelpinden er nem at sætte fast: åben kæben, ind med sadelpinden, drej grebet og du kan slippe. Hvis den giver sig lidt, drejes bare en omgang på grebet. Cyklens position kan nemt reguleres, så den kommer i vandret, hvis det ønskes. Her er der valgt en løsning med at vinklen styres med et greb, hvor de to dele har tænder som griber ind i hinanden. Det gør at når man klikker den ind, bliver den i positionen, og kan ikke rokkes derfra. Fed feature. Stativet virker rigtig stabilt. Min cykel er ikke en letvægter, men heller ikke i den helt svære klasse. Ved indjustering af gear, hvor der køres med god kadance på pedalerne, og gearene køres igennem, er der ingen slinger i valsen. Stativet er i let stål. Plasten virker stabil, ser ikke prangende ud, men gør et godt job. Det tager kun et øjeblik at klappe sammen, så kan du have det med i bilen, når sporene i Harzen eller Hammer Bakker kalder.

Dommen er at jeg har fået det stativ jeg ville have. Det fungerer bare godt. Det er stabilt, nemt at betjene, har den rigtige højde og et godt stabilt greb om cyklen. Vipper ikke ved normal belastning, og holder positionen. Om plasten står distancen år efter år, vil jeg ikke spå om, men indtrykket er at der er en rigtig god balance mellem pris og kvalitet, og står valget mellem en af startmodellerne fra Harald N, T Hansen og hvem der ellers gør noget i denne retning – så er min holdning klar. Brug de ekstra penge 1. gang, og få noget der kan lidt mere, det vil du ikke fortryde.

/M

ps.
Produktet i dette indlæg er på ingen måde sponsoret. Jeg har selv købt stativet og vil bare dele en god oplevelse og anbefale en god webshop, jeg handler flere steder, og der hvor jeg får en god behandling, den rigtige pris og kvalitet – der vender jeg tilbage.


 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s