God timing er det vel aldring når man render ind i en gang sygdom. Hele vinteren har jeg stort set været forskånet, men efter en træning i onsdags, kunne jeg godt mærke at der var noget undervejs. Torsdag og fredag var det under opsejling. Fredag var vi til firmafest med min kærestes arbejde, hvor der for en sjælden gangs skyld også var plads til en lidt for stor gang vin, fadøl og hvad der ellers kom forbi. Lørdag lå jeg brak. En grim kombi af tømmermænd og man-flu tog næste livet af mig. Kunne intet, og var til meget lidt hjælp. Min ellers søde kæreste var ikke imponeret, men hun tog til gengæld det store slæb med vores lille datter, og alt andet. Først til aften, hjalp det lidt, måske med hjælp fra Just-eat, og noget rigtig junk-food. Men det var vist ikke bare tømmermænd, for søndag var det igen galt, nu med ekstra hoste, ondt i hals, svælg og øm i hele kroppen. I dag mandag har jeg for første gang i det halvandet år jeg har arbejdet på min nuværende arbejdsplads haft en sygedag.
Jeg er super dårlig til at blive under dynen, så det var kun med et vist pres fra min kæreste at det lod sig gøre. Det går allerede bedre, og jeg er nu rastløs, og irriteret over at være syg… Fik ikke trænet søndag pga. det skidt, og måske kan jeg ikke træne onsdag. Katastrofe i min lille verden. Hader at blive sat tilbage, synes lige at alt gik godt. Håber at komme ud på den anden side, og være klar til kamp i morgen. Jeg doper mig med god mad, vitaminer og rød solhat, og krydser fingrene.
onetrackmind.dk 